Japanske computer-analfabeter
Den japanske ungdom har fået et problem: Den aner ikke hvordan man bruger en computer, ej heller hvordan man surfer på internettet.
Grunden er, at de unge japanere i stedet for computere benytter deres mobiltelefoner til at gå på et trådløst netværk.
Det viser en rappport udarbejdet i et samarbejde mellem det Asiatiske Institut og Annenberg School of Communication på Syd-californisk Universitet samt GLOCOM.
GLOCOM er centeret for global kommunikation på det international universitet i Japan.
De seneste fem år er det japanske marked blevet bombarderet med avancerede mobiltelefoner, til stor glæde for de elektronik-glade japanere.
De japanske mobilbrugere ser det ikke som en nødvendighed at kunne surfe på nettet, det de mest er interesseret i er at kunne sende og modtage e-mails.
Derfor bruger flere og flere japanere blot deres mobil, og hvor de førhen anså det som nødvendigt at have sin egen PC, fravælger mange nu denne til fordel for den billigere løsning - mobilen.
Men dette betyder altså, at flere og flere unge japanere ikke aner, hvordan de skal gebærde sig på en computer - endsige på internettet.
/Netavisen Infopaq/
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1179
- næste ›