Ændring af præsentationsvaluta og rapport for første kvartal - Selskabsmeddelelse nr. 6/2015

Udgivet den 19-05-2015  |  kl. 15:24  |  

Santa Fe Group A/S (det tidligere ØK) har besluttet at ændre præsentationsvaluta til Euro (EUR) i stedet for Danske kroner (DKK), idet dette passer bedre til såvel den interne finansielle rapportering og præstationsmåling som til den eksterne præsentation af Gruppens resultater til kunder, leverandører og andre eksterne interessenter. Desuden er EUR den største enkeltstående funktionelle valuta i Santa Fe's forretning i dag.

Præsentationsvalutaen er ændret med effekt fra 1. januar 2015, og resultaterne præsenteres i EUR i kvartalsrapporten for 1. kvartal 2015, som offentliggøres torsdag den 21. maj 2015. Alle sammenligningstal er omregnet til EUR for regnskabsperioden med balancedag 31. marts 2014 og 31. december 2014. For at hjælpe aktionærerne igennem overgangsperioden vil en nøgletalsoversigt i DKK ligeledes blive præsenteret i kvartalsrapporteringen i 2015.

Santa Fe Group afholder samme dag kl. 11:00 (CET) en telefonkonference, hvor Group CEO Martin Thaysen og Group Finance Director Jesper Dahlsgaard fremlægger resultater og forventninger samt besvarer spørgsmål. Den nyligt tiltrådte Group CFO Christian Møller Laursen deltager også i konferencen.

Deltagere i telefonkonferencen bedes ringe ind senest kl. 11.00 (CET). Danske deltagere skal ringe på tlf. +45 7022 3500, mens internationale deltagere skal ringe på +44 (0) 2075721187 (UK) eller +1 6467224972 (USA). Benyt Pin Code 92335155#. Telefonkonferencen kan også følges live på hjemmesiden www.santaferelo.com/investor, hvor den tilhørende præsentation vil være tilgængelig kort før start.

Med venlig hilsen

Santa Fe Group A/S

 

Yderligere information:

Martin Thaysen, Group CEO, +44 (0) 20 3691 8300

Christian Møller Laursen, Group CFO, +44 (0) 20 3691 8300

Vedhæftede filer:

Nr. 6 Ændring af præsentationsvaluta og rapport for første kvartal.pdf

Udgivet af: NPinvestordk