Ændring i direktionen for Auriga, Skamol og Cheminova

Udgivet den 29-09-2003  |  kl. 13:27  |  

Kurt Pedersen Kaalund tiltræder 1. december 2003 stillingerne som administrerende direktør for Skamol og medlem af direktionen for Auriga Industries. Kurt Pedersen Kaalund afløser John Nielsen, der har ønsket at søge nye udfordringer, meddeler Auriga.

Kurt Pedersen Kaalund, der er 39 år og uddannet cand. oecon., har siden 1998 været medlem af direktionen for Cheminova med ansvar for de kommercielle afdelinger.

Fra 1. december vil Skamols direktion foruden Kurt Pedersen Kaalund som administrerende direktør bestå af Thorkil Krag som teknisk direktør.

Kurt Pedersen Kaalunds stilling i Cheminovas direktion vil ikke blive genbesat. Direktionen i Cheminova vil fra 1. december 2003 udelukkende bestå af administrerende
direktør Bjørn Albinus.

Ledelsesgruppen i Cheminova vil herefter udover administrerende direktør Bjørn Albinus bestå af følgende direktører: Allan Skov, Udvikling - Niels Morten Hjort, Produktion og Logistik - Hans Svenningsen, Support og Jesper Kirkeby Hansen, Salg og Marketing.

Aurigas direktion vil som hidtil bestå af administrerende direktør Mogens Nehen-Hansen og de administrerende direktører for Aurigas tre datterselskaber.

Udgivet af: NPinvestordk