Össur forhandler om salg af fransk selskab for 21 mio. dollar

Udgivet den 13-07-2020  |  kl. 17:39  |  
Arkiv: Foto

Den islandske protese- og hjælpemiddelproducent Össur har indledt forhandlinger om salg af selskabet Gibaud SAS til Innothera, som er en fransk producent af medicinalvarer og medicinal- sundhedstekstiler - for eksempel støttebind. Det oplyser Össur i en børsmeddelelse efter børslukketid mandag.

Aftalen ventes realiseret i anden halvdel af 2020 efter forhandlinger med medarbejderrepræsentanter i Gibaud og Innothera.

Össurs franske aktiviteter inden for støttebind og relaterede produkter ligger hovedsageligt under Gibaud, som i 2019 havde en omsætning på 51 mio. dollar.

Eksklusive Gibaud ville Össur i 2019 have haft en omsætning på 636 mio. dollar.

Værdien af Gibaud er sat til 24 mio. dollar med en andel bundet til en earn-out aftale. Omkostninger ved salget beregnes til cirka 3-4 mil. dollar og goodwill med videre er beregnet til 17 mio. dollar, oplyser Össur.

/ritzau/FINANS

Henning Lars Nielsen

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder