Ørsted vælger Siemens Gamesa som foretrukken leverandør til Taiwan -NY

Udgivet den 22-10-2018  |  kl. 09:50  |  
Arkiv: Foto

Danske Ørsted har peget på den tysk-spanske vindmølleproducent Siemens Gamesa som foretrukken leverandør til de første af energikoncernens havvindmølleprojekter i Taiwan.

Vestas-rivalen er foretrukken leverandør af 112 havvindmøller af typen SG 8.0-167 DD, og dermed har den mulige ordre en størrelse på 900 megawatt.

De to selskaber har endnu ikke indgået en bindende aftale, og den er blandt andet betinget af, at Ørsted indgår en elkøbsaftale med statsejede Taipower inden udgangen af 2018, og at den danske energikoncern træffer en endelig investeringsbeslutning for de taiwanske havvindprojekter. Sidstnævnte ventes at ske i marts 2019.

Siemens Gamesa har som et led i aftalen forpligtet sig til at etablere et nacelle-montageanlæg i 2021 i Taiwan, hvor lokale fabrikker og andet lokalt indhold er vigtigt for myndighederne, og det er også et område, hvor selskaberne, der er interesserede i det nye marked for havvind, løbende fremhæver deres fremskridt.

Opførelsen af havvindparkerne starter efter planen i 2021, og af meddelelsen fra Ørsted fremgår det, at Siemens Gamesa vil sætte fart på udviklingen af montageanlægget nær havnen i Taichung for at overholde energikoncernens tidsplan.

Ørsted har i alt vundet retten til at opføre havvind med en kapacitet på 1820 megawatt ved Changhua i Taiwan. De første 900 megawatt, som selskabet vandt retten til i april, skal opføres i 2021, mens de nye 920 megawatt først skal stå klar i 2025.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,34%
 
16/05/19

 
6,11%
 
16/05/19

 
5,48%
 
16/05/19

 
4,19%
 
16/05/19

 
1,00%
 
16/05/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder