Ørsted: Vestre Landret giver medhold i Elsam-sag

Udgivet den 24-05-2018  |  kl. 11:12  |  
Arkiv: Foto

Det tidligere energiselskab Elsam, der i dag er en del af energikoncernen Ørsted, misbrugte ikke sin dominerede stilling på markedet til at tage for høje priser på el.

Sådan lyder afgørelsen fra Vestre Landsret, der torsdag har givet Ørsted og Elsam medhold i sagen, der startede for mere end 10 år siden.

Det afviger dermed fra afgørelserne hos både de danske konkurrencemyndigheder og Sø- og Handelsretten, der tidligere har konkluderet, at energiselskabet misbrugte sin position på markedet. Konkurrencerådet skal betale sagens omkostninger på 6,7 millioner kroner til Ørsted.

- Vi er meget tilfredse med Vestre Landsrets dom. De har lyttet til vores argumenter og er enige med os i, at konkurrencemyndighedernes afgørelse blev truffet på forkert grundlag, siger finansdirektør Marianne Wiinholt hos Ørsted.

Sagen handler om markedsmisbrug hos det tidligere energiselskab Elsam, som i 2006 blev fusioneret sammen med Ørsted, der dengang gik under navnet Dong Energy. Indtil da var Elsam ejet af en række regionale elselskaber.

I 2007 afgjorde Konkurrencerådet, at Elsam havde misbrugt sin dominerende stilling på markedet for engrossalg af el i Vestdanmark til at opkræve for høje priser i perioden fra januar 2005 til udgangen af 2006.

Året efter stadfæstede Konkurrenceankenævnet afgørelsen af Konkurrencerådet - men kun for perioden fra januar 2005 og til udgangen af juni 2006.

I 2008 indbragte Ørsted den afgørelse for Sø- og Handelsretten, som for snart to år siden gav konkurrencemyndighederne medhold i, at Elsam havde overtrådt konkurrencereglerne i en periode på halvandet år.

Sideløbende med afgørelserne har 1106 virksomheder og kommuner med Energi Danmark, OK og Scanenergi i spidsen i 2007 rejst en erstatningssag mod Elsam. Denne sag handler om, at sagsøgerne ønsker erstatning for det tab, de har lidt som følge af overtrædelsen af konkurrencereglerne, og erstatningskravet lyder ifølge stævningen på op mod 4,4 mia. kr. plus procesrenter. Den sag kører i Sø- og Handelsretten.

Ørsted har tidligere afsat 298 mio. kr. med tillæg af procesrenter fra erstatningssagens begyndelse til dækning af eventuel erstatning, og det beløb er ifølge selskabet er baseret på Konkurrencestyrelsens opgørelse af forbrugertabet i perioden 1. juli 2003 til 31. december 2006.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
22/07/19

 
4,33%
 
22/07/19

 
3,95%
 
22/07/19

 
1,37%
 
22/07/19

 
0,93%
 
22/07/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder