10 spørgsmål og svar om boligmarkedet i 2019: Ny kommune i hushandlens klub 1000

Udgivet den 07-02-2020  |  kl. 06:00  |  

Lykkegårdsvej 32 i Esbjerg er en af de nyeste villaer til salg i Esbjerg. Måske kommer den med i 2020-statistikken? Foto: BoligEsbjerg.

2019 var overordnet et rigtig godt år på boligmarkedet, men hvordan ser det ud, når vi dykker lidt længere ned i nøgletallene for det år, der er gået? I starten af året stillede vi på Boligsiden os selv 10 spørgsmål, som vi ville følge i løbet af året. Du kan finde svaret på alle 10 spørgsmål længere ned i artiklen.

Et af spørgsmålene var, hvor mange kommuner der ville nå mere end 1.000 hushandler i 2019. Svaret er, at der er optaget et nyt medlem i "hushandlens klub 1000".

"Hushandlen i Esbjerg har haft et forrygende 2019, og den vestjyske by er stormet ind i Klub 1000 som det ottende medlem ud over de syv kommuner, der også opnåede den flotte milepæl i 2018, og som har gentaget bedriften i år. Esbjerg er nummer fem på listen over kommuner med det største hussalg og overhaler dermed København," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

De otte kommuner med over 1.000 hushandler i 2019:

Kommune Antal hushandler i 2019 Antal hushandler i 2018
1.       Aarhus 2.452 2.332
2.       Aalborg 1.733 1.591
3.       Odense 1.630 1.637
4.       Vejle 1.149 1.097
5.       Esbjerg 1.098 991
6.       Silkeborg 1.072 1.055
7.       København 1.039 1.078
8.       Horsens 1.003 1.025

(I tabellen indgår alle handler af villaer og rækkehuse i 2019. Kilde: Boligsiden)

På trods af de mange handler i Esbjerg Kommune er Region Syddanmark fortsat "blot" den tredjestørste kommune målt på antallet af handler.

"På baggrund af en stor stigning i hussalget fra 2017 til 2018 interesserede vi os i starten af året for, om Syddanmark kunne blive den bedst sælgende region i landet. Nu kan vi konstatere, at der stadig er et stort spring op til Region Midtjylland, og at afstanden til Region Hovedstaden på cirka 100 handler er nogenlunde den samme som ved seneste årsskifte," siger Birgit Daetz.

Status quo på ejerlejlighedsmarkedet

I det hele taget var handelsaktiviteten i Region Hovedstaden faldende fra 2017 og 2018, og derfor var det forudset, at der kunne ske nogle forskydninger i markedet i 2019 - især på ejerlejligheder.

En stor aktivitet på markedet i slutningen af året har dog betydet, at antallet af handlede ejerlejligheder blev mere eller mindre det samme som i 2018, og at regionen dermed også bevarede sin andel af det samlede ejerlejlighedsmarked på 60 procent.

"Vi kigger traditionelt mod hovedstadsområdet for at forstå strømningerne på ejerlejlighedsmarkedet, men i takt med at flere flytter i lejligheder i provinsen, skal vi analysere markedet på andre måder. Derfor holder vi særligt øje med, hvordan handlen udvikler sig i de forskellige landsdele og kommuner for på den måde at forstå markedet så godt som muligt."

10 spørgsmål og svar til boligmarkedets udvikling i 2019

Spørgsmål: Bliver Syddanmark regionen med flest hushandler for første gang i perioden 2011-? Og overgår dermed Midtjylland for første gang i perioden og Hovedstaden for første gang siden 2011.
Svar: Nej, der er cirka samme afstand til både Region Midtjylland og Region Hovedstaden som sidste år. Hovedstaden (11.748 handler) er stadig næststørst efter Midtjylland (12.357) og Syddanmark tredjestørst (11.635).

Spørgsmål: Manifesterer Region Midtjylland sig som næstdyrest på villaer og rækkehuse og dermed dyrere end Region Sjælland?
Svar: Ja, en kvadratmeter hus koster mere end 200 kroner mere i Region Midtjylland (12.684 kroner) end i Region Sjælland (12.446 kroner).

Spørgsmål: Overhaler Region Sjælland igen Region Syddanmark og efterlader sønderjyderne som den billigste region at købe ejerlejlighed i?
Svar: Nej tværtimod. Lejlighedspriserne er steget 5,2 procent i Region Syddanmark og er faldet 1,1 procent i Region Sjælland.

Spørgsmål: Falder Region Hovedstadens andel af det samlede ejerlejlighedsmarked til under 60 %?
Svar: Nej, den er faldet fra 60,7 procent til 60,5 procent.

Spørgsmål: Vil nedslaget på ejerlejligheder stige til en fordobling ift. starten af 2018?
Svar: Nej, det er "blot" steget fra 603 kroner i januar 2018 til 791 kroner i december 2019.

Spørgsmål: Vil salgstiden på ejerlejligheder i Region Hovedstaden stige til over 100 dage for første gang siden marts 2014?
Svar: Nej, salgstiden på ejerlejligheder i Region Hovedstaden er nu 85 dage.

Spørgsmål: Vil nedslaget på fritidsboliger i slutningen af 2019 være på mere end 1.000 kroner i alle fem regioner?
Svar: Nej tværtimod. Kun i Region Nordjylland og Region Syddanmark er nedslaget på fritidshuse nu over 1000 kroner. I starten af året var også Region Hovedstaden over 1000 kroner.

Spørgsmål: Hvor mange kommuner kan mønstre minimum 1000 hushandler i 2019? (I 2018 var det kun Aarhus, Odense, Aalborg, Vejle, København, Silkeborg, Horsens).
Svar: 8 kommuner. 1 mere end sidste år. København (1039 handler), Aarhus (2452), Horsens (1003), Silkeborg (1072), Aalborg (1733), Odense (1630), Esbjerg (1098), Vejle (1149)

Spørgsmål: Kan den bedst sælgende sommerhuskommune Odsherred krydse 1000 sommerhushandler i 2019?
Svar: Ja, der var 1031 sommerhushandler i 2019 i Odsherred Kommune, der stadig er den mest sælgende kommune.

Spørgsmål: Kan priserne på villaer og rækkehuse i Københavns Kommune overhale Gentofte som landets dyreste?
Svar: Nej tværtimod. Afstanden er blevet større: Københavns Kommune (fra 37.771 til 38.688 kroner) og Gentofte Kommune (fra 42.829 til 46.830 kroner)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Svenske banker trak ned - dyk i amerikanske olielagre sendte indeks i fald
17:04 Onsdagens aktier: DSV trak markedet i rødt med Novo - GN i plus for fjerde dag
17:00 Onsdagens obligationer: Renten endte i højeste niveau i år - steg på øget risikovillighed
16:39 USA: Olielagre tager markant og overraskende dyk
16:08 Lego-rival stiger massivt oven på regnskab
15:42 USA/åbning: Tesla tager teten i grøn åbning med masser af regnskabsnyt
15:12 Cbrain fastholder forventningerne - første kvartal er på linje med planerne
14:40 Boeing har luft under vingerne efter mindre end ventet negativ pengestrøm
13:51 USA/tendens: Tesla speeder op før åbning i ventet grøn onsdag
13:08 Valuta: Yen nær interventionsniveau
12:26 Europa/aktier: Svenske banker sender sektor ned - chipaktier i optur i positivt marked
11:44 Obligationer/middag: Renten stiger ekstra efter tyske tal
11:35 Aktier/middag: DSV og bankerne får høvl - Novo er med til at trække i rødt
10:37 Topchef: DSV har taget markedsandele på tværs af forretningen
10:18 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:03 DSV-aktien falder tungt: Skuffelse over aktietilbagekøb og indtjening vurderer analytiker
10:02 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:01 Topchef i Ringkjøbing Landbobank: Pres på enkelte kundegrupper trods stærk kreditkvalitet
09:39 Danske bankaktier dykker efter skuffende regnskaber fra Handelsbanken og SEB
09:22 Ringkjøbing Landbobank-topchef: Kurs mod toppen af prognosen efter stærkt kvartal