13 bankfolk i fængsel i Italien

Udgivet den 08-11-2019  |  kl. 20:20  |  

13 tidligere bankfolk er fredag blevet idømt fængselsstraffe i skandalen omkring banken Monte dei Paschi Siena.

De anklagede bankfolk blev ved en domstol i Milano fredag fundet skyldige i via derivatkontrakter at have skjult tab på hundredvis af millioner euro i årene 2008 til 2012 i den italienske bank, skriver Financial Times.

To tidligere chefer i den italienske bank blev idømt syv års fængsel, mens andre fra Deutsche Bank og Nomura blev tildelt tre til fem år bag tremmer.

Fredagens strafudmåling er nogle af de strengeste til bankfolk i længere tid, skriver Financial Times. I 2015 blev en tidligere handler i UBS og Citigroup dog idømt 14 års fængsel, senere reduceret til 11 år ved en appel, for at have manipuleret med Libor-renten.

Skandalen omkring Monte dei Paschi Siena, som blev grundlagt i 1472, og som er verdens ældste eksisterende bank, betød, at banken blev nationaliseret i 2017.

Navnet "bank" kommer for øvrigt oprindeligt fra Italien, da italienske købmænd indgik finansielle aftaler om lån ved siden af en bænk, der på italiensk hedder "banco".

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Italien❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

13:08 Valuta: Yen nær interventionsniveau
12:26 Europa/aktier: Svenske banker sender sektor ned - chipaktier i optur i positivt marked
11:44 Obligationer/middag: Renten stiger ekstra efter tyske tal
11:35 Aktier/middag: DSV og bankerne får høvl - Novo er med til at trække i rødt
10:37 Topchef: DSV har taget markedsandele på tværs af forretningen
10:18 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:03 DSV-aktien falder tungt: Skuffelse over aktietilbagekøb og indtjening vurderer analytiker
10:02 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:01 Topchef i Ringkjøbing Landbobank: Pres på enkelte kundegrupper trods stærk kreditkvalitet
09:39 Danske bankaktier dykker efter skuffende regnskaber fra Handelsbanken og SEB
09:22 Ringkjøbing Landbobank-topchef: Kurs mod toppen af prognosen efter stærkt kvartal
09:10 Aktier/åbning: DSV's driftsskuffelse gør ondt - aktien trækker C25 ned
09:10 Fransk NKT-konkurrent rammer plet med omsætningen i første kvartal
09:01 Nordea ser solid fremgang for dansk økonomi og spår lavere renter
08:50 Zealand Pharma får gevaldigt kursmålsløft hos Nordea
08:43 Obligationer/åbning: Renterne stiger fra start efter amerikansk vending
08:31 DSV OVERBLIK Q1: Lavere priser på fragt rammer driftsindtjeningen
08:25 DSV-aktien kan falde lidt fra start men positivt med stigende volumener og markedsandele
08:23 Carlsbergs store hollandske rival vokser mere end ventet
08:01 Aktier/tendens: DSV og banker i fokus på regnskabstung dag med positive fortegn