2021 nr. 3 - Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2021

Udgivet den 03-03-2021  |  kl. 15:34  |  

                                                                                Kontaktperson:
                                                                                                                                Adm. direktør
                                                                                                                                Christian B. Lund
                                                                                                                Tlf. 96 30 60 00

Aalborg, den 3. marts 2021

Indkaldelse til elektronisk ordinær generalforsamling i Sanistål A/S
torsdag, den 25. marts 2021 kl. 14.00

Fuldstændig Elektronisk generalforsamling

Det glæder os at indbyde selskabets aktionærer til generalforsamling i Sanistål A/S. Vi fremsender hermed indkaldelse med dagsorden, information om tilmelding samt fuldmagts- og brevstemmeblanket.

På grund af Corona-pandemien afholdes generalforsamlingen som en fuldstændig elektronisk generalforsamling uden fysisk fremmøde i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 2240 af 29. december 2020.

En fuldstændig elektronisk generalforsamling sikrer, at retningslinjerne for forsamlinger i forbindelse med COVID-19 overholdes. Det betyder, at du ikke kan møde op fysisk, men skal deltage via Microsofts platform for online-møder "Teams". Undervejs i generalforsamlingen kan du stemme og skrive indlæg via platformen.

Oplysninger om proceduren for elektronisk deltagelse, herunder de tekniske krav mv., og øvrige instrukser findes på  www.sanistaal.com/da/investor/gf og fremsendes også pr. e-mail, sammen med et link til Teams-platformen, til de aktionærer og andre deltagere, der har tilmeldt sig den elektroniske generalforsamling.

For at deltage elektronisk er hver aktionær ansvarlig for at sikre, at aktionæren har en mobilenhed, som kan tilgå den relevante app eller en enhed med internetbrowser, og at aktionæren har en tilstrækkelig og fungerende internetadgang på tidspunktet for afholdelse af generalforsamlingen.

Årsrapporten for 2020 er offentliggjort onsdag, den 3. marts 2021 via NASDAQ OMX Nordic og vil kunne findes på selskabets hjemmeside  www.sanistaal.com/da/investor/gf. Årsrapporten vil også kunne rekvireres ved henvendelse til selskabet på e-mail dch@sanistaal.dk.

Aktionærer, der besidder aktier i selskabet på registreringsdatoen torsdag, den 18. marts 2021, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen. Aktionærer kan tillige møde ved fuldmægtig.

 

Tilmelding

Tilmelding kan ske på følgende måder og skal være modtaget senest fredag den 19. marts 2021, kl. 23.59:

             

elektronisk via InvestorPortalen på Selskabets hjemmeside,  www.sanistaal.com/da/investor/gf eller via VP Securities A/S' hjemmeside, www.vp.dk/agmved henvendelse til VP Securities A/S pr. e-mail til vpinvestor@vp.dk

                       
Afgivelse af fuldmagt/brevstemme kan ske:
1. elektronisk via Saniståls InvestorPortal på  www.sanistaal.com/da/investor/gf
eller
2. ved indsendelse af blanket.

Blanketter kan også downloades fra www.sanistaal.com/da/investor/gf. Nærmere information om tilmelding og fuldmagt/brevstemme følger i vedhæftet fil.

 

Dagsorden incl. nærmere informationer om tilmelding og fuldmagt mv. findes i vedhæftet fil. 

 

Såfremt der måtte være spørgsmål til indkaldelsen eller generalforsamlingen i øvrigt, kan Sanistål kontaktes på telefon nr. 9630 6000 mandag-torsdag kl. 8.00-16.00 og fredag kl. 08.00-14.00.

 

Med venlig hilsen
Sanistål A/S

På bestyrelsens vegne

Anders Kunze Bønding
bestyrelsesformand

 

 

 

Vedhæftet fil

Sanistål - Dagsorden til generalforsamling

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk