31 milliarder kroner: Vores juleindkøb svarer til prisen på 13.500 huse

Udgivet den 24-12-2018  |  kl. 06:00  |  
Julesokker, juletræ og julegaver. Foto: Unsplash

Foto: Unsplash

Julen er ikke bare hjerternes fest. Det er også årets største forbrugsfest. I december måned svinger danskerne Dankortet for 304 millioner kroner mere om dagen end i årets øvrige 11 måneder. Det viser tal for julehandlen 2017 fra betalingsformidleren Nets.

Samlet set blev Dankortet bippet ind til transaktioner for mere end 31 milliarder kroner fra den 1. til den 23. december sidste år. Ifølge Boligsiden.dk svarer det til, at danskerne har juleindkøbt for det samme, som det koster at købe 13.508 gennemsnitshuse.

"Det svarer nogenlunde til antallet af huse på hele Bornholm, eller til det antal huse der bliver solgt i Danmark i de storsælgende forårsmåneder april, maj og juni - tilsammen. Så når julegaverne bliver pakket op i aften, er der nok mange, der bliver virkelig glade. Der er i hvert fald lagt rigtig mange penge i at opfylde selv de hedeste julegaveønsker," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Black Friday for prisen på mere end 800 huse

Julehandlen er tilmed meget mere end bare de første 23 dage i december. De seneste år har Black Friday kickstartet julehandlen med læssevis af tilbud i detailhandlen. Det førte i år til, at der blev betalt med Dankort i danske butikker for næsten to milliarder kroner på Black Friday den 23. november - eller hvad der svarer til prisen på 836 gennemsnitshuse.

"Der er lagt mange store julegaver i indkøbskurvene på Black Friday og i december måned. Det er i hvert fald helt vilde beløb, og gør vi det op i huse, bliver det ikke mindre vildt. I virkeligheden er det selvfølgelig utænkeligt, at danskerne skulle vælge at købe de mange huse frem for pakkerne. Heldigvis. Ellers ville der blive rigtig dårlig plads under juletræet," siger Birgit Daetz.

Så mange huse kan man få for danskernes juleforbrug:

  • Juleforbruget med Dankort i perioden 1.-23. december 2017 var 31.365.000.000 kroner.
  • Gennemsnitsprisen for et hus i 2018 er 2.322.000 kr.
  • Dermed kan man købe 13.508 gennemsnitshuse for det samme beløb, som danskerne juleshopper for.

(Juleforbruget med dankort stammer fra Nets. Gennemsnitsprisen for et hus er udregnet på baggrund af alle handler af villaer og rækkehuse fra januar-oktober 2018. Kilde: Nets og Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,34%
 
16/05/19

 
6,11%
 
16/05/19

 
5,48%
 
16/05/19

 
4,19%
 
16/05/19

 
1,00%
 
16/05/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder