9 ud af 10 hjælper naboen i ferien

Udgivet den 04-07-2015  |  kl. 06:00  |  

 Bolighandel, villa, hus, nøgler. Foto David Buchmann (Boligsiden.dk)

Skønt vi ikke altid er enige med naboen, og der kan opstå konflikter om hækhøjde og lyden af musik, parkerer vi vores stridigheder, når ferien står for døren. Her er vi nemlig rigtig gode til at hjælpe hinanden med at passe boligen og forebygge indbrud.

 

Læs også: To ud af tre er generet af naboen

 

I en undersøgelse blandt brugerne på Boligsiden.dk svarer hele 92 procent, at de på den ene eller anden måde hjælper naboen med at forhindre indbrud. 33 procent holder ekstra øje med naboens bolig, når naboen er på ferie, og 20 procent tømmer også naboens postkasse. 17 procent lægger skrald i naboens skraldespand, så den tomme spand ikke afslører en fraværende familie. 13 procent parkerer en bil i naboens indkørsel, så den ikke ser forladt ud. Det er dog kun godt 7 procent, der er med i den organiserede Nabohjælp-ordning, der er en mere struktureret måde at organisere sin nabohjælp på, og nogle få procent hjælper naboen på anden vis, fx med at vande blomster, passe katte og slå græs.

 

”De fleste vil gerne hjælpe naboen med at undgå indbrud, for der er jo en klar fordel i at holde tyvene helt væk fra kvarteret og ikke bare fra ens egen bolig. Derfor er vi fx gode til netop at tømme postkassen, så den ikke bugner med post, der afslører, af ejeren ikke er hjemme – og så kan man med rette også forvente, at nabohjælpen er gengældt, når man selv tager på ferie”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

Kun få er med i organiseret Nabohjælp

Måske kan det overraske, at kun 7 procent er med i Nabohjælp-ordningen, når vi nu er så gode til at hjælpe hinanden. Forklaringen kan være, at vi godt kan finde ud af at arrangere nabohjælp ved noget så lavpraktisk som at tale med hinanden. Den organiserede nabohjælp kan dog være en rigtig god måde at få organiseret og aktiveret et større netværk end lige dine allernærmeste naboer.

 

Ordningen er initieret af Det kriminalpræventive Råd og TrygFonden og er tænkt som en hjælp til boligejere, der gerne vil have hjælp til at opbygge et netværk af nabohjælpere. På www.nabohjælp.dk kan du og dine naboer oprette jer som brugere; herefter kan I fx notere, hvornår I er på ferie, så alle i netværket ved, hvornår du er væk. Du har altid fuld kontrol med, at det kun er dem, du ønsker at være i netværk med, der får adgang til dine informationer.

 

Du kan forhindre hvert fjerde indbrud

I følge Nabohjælp.dk kan du og dine naboer forhindre hvert fjerde indbrud, hvis I hjælper hinanden. Ofte skal der ikke mere til, end at du går en runde om nabohuset og tjekker, at alt er ok, parkerer en bil eller en cykel foran naboens huset, lægger skrald i skraldespanden, så huset ikke ser tomt ud. Og så skal du have et ekstra øje på huset så ubudne gæster ikke kan gå usete ind og ud.

 

Sådan gjorde vi

På Boligsiden.dk stillede vi i perioden 29. juni – 3. juli 2015 spørgsmålet: ”Hvad gør du for at hjælpe din nabo med at forhindre indbrud, mens naboen er på ferie?” 855 svarede, og svarene fordelte sig sådan her:

Hvad gør du for at hjælpe din nabo med at forhindre indbrud mens naboen er på ferie (Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Banker sendt ned på udsigt til stor europæisk rentenedsættelse
17:05 Fredagens aktier: Novo trak eliteindeks frem mens bankerne tabte terræn
17:00 Fredagens obligationer: Renten rettede sig en smule men faldt set over ugen
16:09 Vestas-aktien på vej til laveste lukkeniveau siden marts 2020
15:48 De amerikanske indkøbschefers humør stiger i november
15:39 USA/åbning: Gap er flyvende på dag med spinkel fremgang
15:15 Tysk leverandør til bilindustrien fyrer 5500
15:11 Rublen dykker til toårigt lavpunkt overfor dollar efter USA indfører sanktioner mod bank
15:09 ECB ønsker øget økonomisk integration i EU for at bekytte sig mod handelskrig
14:28 USA/tendens: Lunken start i sigte - Gap ses starte dagen ud i tocifret kursplus
14:16 Saxo Bank: Der er muligheder i mikrochips end Nvidia
13:44 Europa/aktier: Banker sendt i bund efter skuffelse om europæisk aktivitet
13:29 Lån & Spar tjener og bruger flere penge - men øger overskuddet
13:19 Amerikansk discountdetailkæde går grøn dag i møde efter regnskab
13:03 KORR: Obligationer/middag: Forventning om stor rentenedsættelse sender renten ned
12:08 Obligationer/middag: Forventning om stor rentenedsættelse sender renten ned
11:25 Aktier/middag: Bankerne sendes ned af skuffende aktivitet i eurozonen - C25 klarer frisag
10:44 Svag aktivitet i Europa sender renterne under 2 pct.
10:03 Skuffende aktivitet i eurozonen over hele linjen i november
09:51 Kriseramte Northvolt leder efter afløser til topchef