Aab sælger Allan K Jepsen til Vålerenga

Udgivet den 13-03-2006  |  kl. 13:40  |  

Aab sælger Allan K. Jepsen til Vålerenga for et "mindre millionbeløb" i nettoindtægt, fremgår det af en børsmeddelelse mandag.

I modsætningen til i Danmark er transfervinduet stadig åbent i Norge.

I 2004 forlængede Aab kontrakten med Allan K. Jepsen med yderligere 1,5 år til udløb 30. juni 2007. Allan K. Jepsen har dags dato valgt at udbytte en frikøbsklausul, som han fik indføjet i kontrakten med Aab i forbindelse med forlængelsen i 2004.

Aab venter fortsat et resultat før skat i niveauet 16-19 mio. kr., hvori der ikke er indeholdt effekt af yderligere spillersalg eller den planlagte kapitaludvidelse på mellem 40-65 mio. kr., der forventes gennemført i maj/juni 2006.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder