Aarsleff/Nordea: Covid-19-effekter kan ramme solidt fundament

Udgivet den 18-05-2020  |  kl. 08:37  |  
Arkiv: Foto

Nordea sænker sit kursmål for aktien i entreprenørkoncernen Per Aarsleff til 240 kr. fra 290 kr., da effekterne af coronakrisen også kan sætte sig i selskabets regnskabsbøger.

Banken er dog fortsat overordnet set positivt indstillet over for Aarsleff og fastholder anbefalingen "køb".

Det fremgår af et analysenotat mandag morgen.

- Mens vi tidligere så mulighed for at overgå EBIT-forventningerne til 2019/20 på 560 mio. kr., venter vi nu 522 mio. kr., fordi vi vurderer, at udbudsforsinkelser og reduceret produktivitet grundet social distancing-initiativer har flyttet risikobilledet, skriver Nordea i analysen.

- Aarsleff stærke ordrebog og store eksponering mod den offentlige sektor positionerer dog selskabet blandt de mest modstandsdygtige navne i byggesektoren, fortsætter banken.

Aarsleff-aktien steg fredag med 0,7 pct. til 183,20 kr.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder