ABG skruer op for DFDS-kursmål efter godt regnskab og opjustering

Udgivet den 13-08-2020  |  kl. 06:34  |  
Arkiv: Foto

Norske ABG Sundal Collier skruer op for sit kursmål for aktien i rederiet DFDS, der løftes til 265 kr. fra 200 kr.

Anbefalingen er fortsat i neutralt terræn på "hold", viser data fra Bloomberg News.

Trods stor nedgang i hovedtallene overraskede DFDS positivt med sit regnskab for andet kvartal, der også indeholdt en opjustering af forventningerne.

Rederiet sigter nu efter et driftsresultat (EBITDA) før særlige poster på 2,2-2,5 mia. kr. i hele 2020 mod den tidligere forventning om et driftsresultat på omkring 2 mia. kr.

DFDS-aktien steg efter regnskabet med 9,5 pct. til 238,60 kr. i onsdagens handel.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder