Adidas spår lavere vækst i år efter stor fremgang i 2017

Udgivet den 14-03-2018  |  kl. 07:58  |  
20180314074732352_org.jpg0Adidas havde stor fremgang i 2017.3

Den tyske tøjkoncern Adidas, der har danskeren Kasper Rørsted i spidsen, sluttede 2017 med tocifret vækst efter et mere sløvt tredje kvartal. For 2018 er der udsigt til fortsat fremgang, men det bliver i et lavere tempo end sidste år.

Adidas' salg steg med 19 pct. i fjerde kvartal efter en fremgang på 9 pct. kvartalet før, og den største salgsfremgang var i Kina og USA, hvor salget voksede henholdsvis 24 pct. og 21 pct. i de sidste tre måneder af året.

For hele året nåede salget 21,2 mia. euro, hvilket er en organisk vækst på 16 pct. sammenlignet med året før. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News ventet et salg på 21,3 mia. euro.

Samlet steg Adidas' driftsoverskud med 31 pct. til 2,07 mia. euro sidste år, hvilket var bedre end ventet, da analytikerne havde ventet et plus på 2 mia. euro.

Adidas har blandt andet forbedret sin indtjening ved at sælge produkter med bedre margin og gennem bedre priser.

For 2018 sigter Adidas efter en salgsfremgang på 10 pct. og en vækst i driftsoverskuddet på 9-13 pct.

I forbindelse med regnskabet løfter tøjkoncernen desuden sine langsigtede mål, så den nu går efter en overskudsgrad på 11,5 pct. i 2020 mod tidligere 11 pct.

/ritzau/FINANS

Aske Muff

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:02

 
0,00%
 
18:02:01

 
0,02%
 
16:50:02

 
0,00%
 
18:02:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder