Afkast baseret sektor rotation

Udgivet den 11-11-2014  |  kl. 10:03  |  

Afkast baseret sektor rotation er en populær strategi, der som navnet antyder baserer sig på tidligere perioders afkast. Studier har vist, at strategien kan give en forberedt risiko justeret afkast på en portefølje over tid. Blandt andre har James O'Shaunessey undersøgt hvilke strategier, som ar virket på det amerikanske marked de sidste 50 år. I sin nu fjerde udgave af undersøgelsen, kan han konkludere, at momentum startegier som sektor rotation konsekvent ligger helt i toppen. Konceptet med at satse på de aktier som stiger mest, og undgå dem som falder, synes at harmonere meget godt med at Wall Street ”loves winners and hate losers”.

 

Strategien ift. pension

Strategien synes at passe godt til pensionsinvestering på grund af følgende. 1) Den er langsigtet. 2) Der findes pensionsgodkendte likvide fonde, der passer til formålet. 3) Den er veldiversificeret, hvis udført korrekt.

Som ulempe kan nævnes, at den kræver en aktivitet. Handelsaktiviteten kan tilpasses efter temperament, men der bør vurderes hver 3-6 måned minimum. Alternativt, kan man lave aftale med en rådgiver. Draupnir Advisors giver gerne et uforpligtende bud.

Startegien kan bruges i samspil med andre investeringer f.eks. obligationer.

 

Kort om konceptet

Overordnet set er ideen bag strategien ganske simpel. Aktiemarkedet kan opdeles i 9 sektorer: Consumer Discretionaries, Tech, Industrial, Materials, Energy, Consumer Staples, Health Care, Utilities og Financials.  Ved her revurdering af porteføljen vælges et antal sektorer som i den seneste periode har klaret sig bedst.

Inden man kaster sig ud i strategien, så er der et par spørgsmål, som man skal afklare med sig selv.

Investeringsunivers

Du kan vælge at bruge strategien på globale aktier. Herved diversificeres regionale og lande specifikke risici. Til den strategi findes bl.a. UCITS fonde på børsen i Frankfurt.

Man kan også vælge at fokusere på en region som f.eks. USA. Dette kan være en fordel, vis man samtidigt mener, at det amerikanske marked klarer sig relativt bedre end det globale. Modsat udsætter man sig for valutarisiko på dollars vs. Kroner, samt at det kan vise sig, at det amerikanske marked faktisk klarer sig dårligere end det globale i perioden.

 

Antal sektorer

Der skal også vælges hvor mange sektorer, som man vil købe. Her kan det generelt siges, at jo flere du køber des tættere kommer du på en investering i hele markedet. Flere sektorer vil også medføre mere diversifikation og derved mindre risiko (alt andet lige). Overfor det står, at hver handel og derved hver sektor vil medføre højere minimums kurtage medmindre du investerer et meget stort beløb. Vi plejer at anbefale et sted mellem 2-4 sektorer.

Perioden

Hvor lang en periode skal du kigge tilbage, når du vurderer hvilke sektorer, som har klaret sig bedst? I den beslutning skal du tænke på, at hvis du kigger kort tilbage, så vil oftere handle og derved tage flere omkostninger. Hvis du kigger langt, kan du risikere at købe sektorer, som har vendt, og er på vej ned.

Sammenlign f.eks. figuren herunder med den tidligere. Bemærk forskellen i dato og afkast på ”Utilites” og ”Energy”.

 

På ganske få måneder er det vendt på en tallerken. Nu var denne periode ret speciel, men det illustrerer, at kigger man for langt tilbage, så kan man overse et skifte.

 

En forbedring

Mebane Faber har lavet en undersøgelse af rotations strategien helt tilbage til 1920. Udover at han fandt at den outperformede markedet generelt, så han, at med et simpelt kriterium for, om man skal være i markedet eller ikke, så kunne afkastet forbedres væsentligt.

Hans kriterium var ganske simpelt om markedet var over dets løbende 12 måneders gennemsnit. Herved undgik han nogle af de store fald i f.eks. 2001 og 2008. Det er selvfølgelig vigtigt, at man bruger det relevante løbende gennemsnit for de sektorer, som man investerer i.

Endelig skal det siges, at selvom strategien synes at give et udmærket risiko justeret afkast, så er den ikke en garanti mod tab.

 

Ansvarsfraskrivelse:

Der er ikke noget I denne artikel, der skal betragtes som investeringsrådgivning eller opfordring til køb af vise aktiver. Artiklens indhold er af general karakter og kan være egnet eller uegnet for den enkelte investor. Alle investorer opfordres til at søge personlig målrettet rådgivning hos certificeret rådgiver.

Udgivet af: Draupnir

Tags:  Pension❯