Afklaring om eventuelt FLS-salg klar i april

Udgivet den 01-03-2006  |  kl. 09:19  |  

Potagua FLS, hvis eneste betydende aktiv er beholdningen af aktier i FLSmidth, har oplyst, at der kan ventes en afklaring omkring salget af selskabets ejerandel i FLSmidth i løbet af april 2006.

Det fremgår af en børsmeddelelse onsdag.

- Potagua FLS har siden spaltningen af Aktieselskabet Potagua den 3. juni 2005 undersøgt mulighederne for enten at sælge sin aktiebeholdning i FLSmidth & Co. eller for at gennemføre en omstrukturering, der fører til afvikling af Potagua FLS’ kontrollerende aktiebeholdning i FLSmidth & Co, skriver Potagua FLS og fortsætter:

- Den igangværende proces er endnu ikke afsluttet. Potagua FLS forventer at kunne orientere om resultatet af ovennævnte undersøgelser i løbet af april 2006.

Udgivet af: NPinvestordk