AGF leverer det bedste resultat nogensinde

Udgivet den 22-09-2021  |  kl. 14:13  |  

AGF har leveret sit bedste resultat nogensinde, idet fodboldklubben fra Aarhus er hjulpet af deltagelsen i mesterskabskampen samt betydelige transferindtægter.

Overskuddet efter skat er mere end fordoblet til 25,3 mio. kr. fra 12 mio.Det fremgår af regnskaber for 2020/21, der er præsenteret onsdag eftermiddag.

Fodboldklubbens omsætning er i 2020/21 steget til 143,8 mio. kr. fra 122 mio. kr.

- Den væsentligste årsag til denne stigning er forskydningen af turneringsafviklingen i 3F Superligaen for 2019/20 ind i indeværende regnskabsår og heraf tilhørende forskydning af indtægterne, herunder en forøgelse af entré - og tv-indtægter fra 21 mio. kr. til 35 mio. kr., skriver AGF.

Derudover er sponsorindtægterne øget med 3 mio. kr. til 67 mio. kr. og andre indtægter fra blandt andet europæiske deltagelse er øget til 14 mio. kr. fra 7 mio. kr.

Covid-19-krisen har påvirket de eksterne omkostninger, der er øget til 62 mio. kr. fra 47 mio. kr., hvilket primært kan henføres til stigende kamp - og spilleromkostninger s amt administrationsomkostninger.

Perso0nale omkostningerne er steget til 87 mio. kr. fra 74 mio. kr., hvilket skyldes øgede udgifter til A-truppen.

Andre driftsindtægter er øget til 45 mio. kr. fra 25 mio. kr., hvilket kan henføres til salg af kontraktrettigheder samt kompensation fra offentlige hjælpepakker i forbindelse med covid-19.

Resultatet før finansielle poster er næsten fordoblet til 20 mio. kr. fra 10,9 mio. kr.

- Covid -19 har gjort det til et udfordrende år, men deltagelse i mesterskabsspillet kombineret med betydelige transferindtægter og fortsat kommerciel fremgang har betydet, at vi kommer ud med det bedste resultat i koncernens historie - og for tredje år i træk kan notere et tocifret millionoverskud , udtaler bestyrelsesformand Lars Fournais.

FASTHOLDER FORVENTNINGERNE FOR 2021/22

AGF venter i regnskabsåret 2021/22 fortsat et resultat før skat på 0-20 mio.

Det fremgår af selskabets årsregnskab for 2020/21, efter at selskabet kom med forventninger til regnskabsåret den 26. august.

Tabel over AGF's årsregnskab for det forskudte regnskabsår 2020/21:

Mio. kr. FY 2020/21 FY 2019/20
Omsætning 143,8 122,0
Resultat af primær drift -23,9 -13,8
Resultat før skat 24,8 10,1
Nettoresultat 25,3 12,0
Udbytte pr. aktie 0 0

AGF forventninger til 2021/22:

Mio. kr. Ved FY 2020/21
Resultat før skat 0-20

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Report❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder