Aktieetilbagekøbsprogram i SP Group A/S

Udgivet den 30-03-2017  |  kl. 13:00  |  

5471 Søndersø, 2017-03-30 13:00 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Aktietilbagekøbsprogram i SP Group A/S

 

Bestyrelsen i SP Group A/S (SP Group) har besluttet at tilbagekøbe egne aktier i overensstemmelse med bemyndigelsen givet på den ordinære generalforsamling den 27. april 2012. SP Group besidder pr. 30. marts 2017 56.681 stk. egne aktier à nominelt DKK 10 svarende til 2,49 % af SP Groups aktiekapital.

 

Formålet med aktietilbagekøbsprogrammet er afdækning af eksisterende warrantprogrammer.

 

Aktietilbagekøbet løber i perioden fra og med den 11. april 2017 til og med den 31. december 2017. Aktietilbagekøbsprogrammet bliver iværksat efter bestemmelserne i EU's forordning nr. 596/2014 af den 16. april 2014 om markedsmisbrug, den såkaldte 'markedsmisbrugsforordning', som værner børsnoterede selskabers bestyrelse og direktion imod overtrædelse af insiderlovgivningen i forbindelse med aktietilbagekøb.

 

SP Group har indgået aftale med Jyske Bank A/S (Jyske Bank) om, at Jyske Bank fungerer som finansiel rådgiver og Lead Manager af tilbagekøbsprogrammet. Jyske Bank træffer sine handelsbeslutninger uafhængigt af og uden indflydelse fra SP Group.

Vedhæftede filer:

Meddelelse nr. 17 - Nyt Aktietilbagekøb - 30 03 17.pdf

Udgivet af: NPinvestordk