Aktier/åbning: Ambu fortsætter nedturen i generelt presset marked

Udgivet den 25-06-2019  |  kl. 09:27  |  
Arkiv: Foto

Ambu, Danske Bank og Chr. Hansen belastes tirsdag morgen af sænkede kursmål eller anbefalinger fra analytikerne, og de tre selskaber ligger som den tunge ende i den indledende aktiehandel, der generelt er præget af negativ impuls fra de internationale markeder.

Samlet falder det danske marked målt på C25-indekset 0,6 pct. til indeks 1122,46 i forlængelse af fald i USA i mandagens handel og en negativ udvikling i Asien.

Mandag tabte det danske eliteindeks marginale 0,04 indekspoint til 1129,26.

Grundtonen i markedet sættes fortsat af handelsspændingerne mellem USA og Kina. Nu med særlig opmærksomhed mod G20-topmødet i Japan sidst på ugen, hvor præsidenterne for de stridende økonomier forventeligt møder hinanden og drøfter en mulig opblødning af konflikten.

OP OG NED FOR CHR. HANSEN

ABG Sundal Collier har løftet kursmålet for Chr. Hansen til 750 kr. fra 671,40 kr., mens anbefalingen ifølge Bloomberg News forbliver "hold".

Men norske DNB har modsat sænket sin anbefaling af aktien til "sælg" fra "hold" uden at ændre kursmålet på 670 kr. Den generelt støt stigende ingrediensaktie ligger i den indledende handel 2,4 pct. lavere i 719,80 kr.

For Ambu i bunden af C25 har Nordea sænket sit kursmål for markant til 78 kr. fra 139 kr., mens anbefalingen "sælg" er uændret.

- Vi fremhæver et voksende konkurrencepres for Ascope og fortsætter med at se store eksekveringsricisi for nye produkter i kategorier, hvor Ambu ikke har nogen tidligere erfaring, skriver Nordea i en aktuel analyse.

Knap så voldsom er en sænkning af kursmålet med 5 kr. til 90 kr. hos Carnegie, der også anbefaler "sælg" af Ambu. Den noget belastede aktie åbner tirsdagens handel med et fortsat fald på 2,9 pct. til 89,81 kr.

For Danske Bank har Nordea sænket kursmålet til 150 kr. fra 160 kr. uden af ændre anbefalingen fra "køb", og det samme gælder Nordeas anbefaling af Carlsberg, som får hævet kursmålet til 1025 kr. fra 935 kr.

VELKOMMEN PÅ FORSIDEN TIL DANSKE BANK

Danske Bank åbner med et fald på 1,8 pct. til 98,84 kr., og Carlsberg taber 0,1 pct. til 885,80 kr.

Foruden det ændrede kursmål kan der ventes fortsat fokus på Danske Bank i tirsdagens handel efter mandagens fyring af topchef-vikaren Jesper Nielsen i forbindelse med en sag hvor 87.000 danske kunder skal have 400 mio. kr. i erstatning og kompensation for at have betalt et for højt gebyr på investeringsprodukter. Tirsdag er det forsidenyt på de store trykte finansmedier.

DRILLING FÅR KONTRAKT

Det nye C25-selskab, Maersk Drilling, kunne tidligt tirsdag oplyse om en kontrakt for boreskibet Maersk Valiant, der har fået mexicansk beskæftigelse for Repsol Exploración i 138 dage. Drilling-aktien - The Drillings Company of 1972 - faldt mandag på sin første dag som C25-selskab 0,1 pct., men tidligt tirsdag er den med i toppen af C25 med et plus på 0,8 pct. til 490,60 kr.

Øverst ligger Rockwool 1,2 pct. højere i 1653 kr. uden selskabspecifikke nyheder.

REGNSKAB VENTES AF HARBOES

Uden for kredsen af eliteaktier byder tirsdagen på regnskab fra Skælskør-bryggeriet Harboes. Det er Q4-versionen og dermed årsregnskabet, der er tale om, og bryggeriets egne forventninger er et driftsoverskud på EBITDA-niveau på 100-110 mio. kr. og et resultat før skat i niveauet 0-10 mio. kr.

Henning Lars Nielsen

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
17:00:01

 
4,97%
 
17:13:01

 
4,84%
 
17:13:01

 
3,58%
 
17:13:01

 
1,91%
 
17:00:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder