Aktier/åbning: Bavarian indtager top i rødt C25

Udgivet den 13-02-2018  |  kl. 09:17  |  
Arkiv: Foto

Det danske aktiemarked starter tirsdagen uden de helt store udsving. Bavarian har placeret sig i toppen med en stigning på 0,9 pct. til 233,60 kr., mens Mærsk-aktierne er morgenens bundskrabere.

Mærsk B-aktien falder 0,9 pct. til 10645 kr., og A-aktien falder 0,8 pct. til 10110 kr.

Samlet falder det danske eliteindeks, C25, med 0,1 pct. til 1110,79. Mandag lukkede indekset ellers med en stigning på 2,1 pct. Det var den højeste endagsstigning for indekset, siden det blev skabt i december forrige år.

TDC var i fokus igen mandag efter dramaet omkring købstilbuddet fra et konsortium bestående af pensionskasserne PFA, PKA og ATP samt investeringsbanken Macquarie.

Teleselskabets bestyrelse har skiftet mening efter et forbedret bud og anbefaler derfor sine aktionærer at sige ja til et opkøbstilbud på 50,25 kr. per aktie. Det svarer til en samlet betaling på små 41 mia. kr. for den danske telemastodont.

Mandagens begivenheder har allerede givet anledning til flere justeringer af anbefalinger og kursmål, der er blevet løftet til tæt på konsortiets budpris. Efter mandagens store stigning rører aktien ikke meget på sig tirsdag. Kort efter handelsstart falder den 0,2 pct. til 49,36 kr.

JPMorgan har reduceret anbefalingen til "neutral" fra "overvægt", mens finanshuset omvendt har løftet kursmålet til 50,25 kr. fra 44 kr., skrev Bloomberg News.

Også Jefferies har løftet kursmålet for teleaktien til 50 kr. fra 34 kr., mens anbefalingen "hold" fastholdes, fremgår det af en analyse.

PLANER OM STORE INVESTERINGER I USA

Præsident Trumps planer om kæmpe investeringer i infrastruktur får også opmærksomhed tirsdag morgen, og selv om det ikke er cement og kobber det hele, så stiller anlægsinvesteringer sædvanligvis danske FLSmidth - og ingeniørkoncernens kunder i både cement- og mineindustrien - i et positivt lys.

FLSmidth-aktien falder alligevel 0,4 pct. til 386,80 kr.

Både Tryg og Topdanmark har fået justeret kursmålene af den britiske storbank HSBC. For Tryg sænkes kursmålet beskedent til 130 kr. fra 133 kr., mens kursmålet for Topdanmark løftes til 241 kr. fra 214 kr. For begge selskaber er anbefalingen "reducer".

Topdanmark-aktien starter med en stigning på 0,9 pct. til 280,80 kr., mens aktien i Tryg falder 0,4 pct. til 142,80 kr.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
1,69%
 
19/10/18

 
1,48%
 
19/10/18

 
1,04%
 
19/10/18

 
-1,18%
 
19/10/18

 
-2,08%
 
19/10/18

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder