Aktier/åbning: Novo og Ambu dykker efter stigninger - Pandora er i top

Udgivet den 12-06-2019  |  kl. 09:17  |  
Arkiv: Foto

Pandora starter som morgenens højdespringer i det danske eliteindeks onsdag, hvor det samlede indeks bakker en smule efter tirsdagens positive stemning på aktiemarkedet.

C25-indekset starter 0,3 pct. lavere i 1126,30 onsdag, hvor Mærsk, ISS og Ambu er med til at tynge, mens DSV og FLSmidth gør Pandora selskab i toppen af indekset.

Transport- og logistikkoncernen DSV starter 0,4 pct. højere i 614,70 kr., efter at Kepler Cheuvreux har løftet sit kursmål for aktien med 14 pct., så det nu lyder på 690 kr.

Finanshuset anbefaler stadig et "køb" af aktien, fremgår det hos Bloomberg News.

Stigningen bliver overgået af Pandora, der går 3,4 pct. frem til 240 kr., efter at SEB har løftet anbefalingen af smykkeselskabet til "hold" fra "sælg". Kursmålet er fortsat 235 kr.

NOVO OG AMBU VENDER STIGNINGER TIL FALD

Nye studiedata var med til at sikre Novo Nordisk opmærksomhed forud for handelsstarten onsdag, men det er ikke noget, der løfter aktien, der falder 0,6 pct. til 338,55 kr. kort efter børsåbningen.

Efter børslukketid tirsdag offentliggjorde Novo Nordisk data fra et større studie, der viser, at diabetespillen oral semaglutid til behandling af type 2-diabetes ikke medfører øget risiko for hjertekarsygdomme hos særligt udsatte patienter.

Ifølge Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank, er de nye data, der blev præsenteret på en konference i USA tirsdag, bestemt positivt nyt, men de er ikke umiddelbart overraskende.

- Novo Nordisk har rapporteret toplinjeresultater for det her studie i forvejen. Det gjorde de i 2018, men i går præsenterede man så yderligere data fra studiet. Man fik altså lidt mere kolorit på Novos data i forbindelse med konferencen, siger han.

Novo Nordis-aktien havde også en god dag på børsen tirsdag, hvor den steg 5,2 pct. efter offentliggørelsen af nye data fra konkurrenten Eli Lilly for midlerne Tirzepatid og Trulicity.

Ambu-aktien var tirsdagens helt store højdespringer med en kursstigning på 7,8 pct. Nogle investorer lod sig måske friste af, at aktiekursen er blevet trykket godt og grundigt, efter at medicoselskabet for en måned siden overraskende med en udskiftning af topchefen. Onsdag har aktien omvendt indtaget bundplaceringen i eliteindekset med et fald på 2,7 pct. til 105,25 kr.

LØFTEDE KURSMÅL TIL CARLSBERG OG COLOPLAST

Coloplast har desuden fået løftet kursmålet med 40 kr. til 600 kr. af det tyske finanshus Berenberg. Anbefalingen lyder fortsat på "sælg", skriver Bloomberg News. Onsdag falder aktien 0,5 pct. til 739 kr.

Société Générale har lagt 200 kr. til sit kursmål for Carlsberg-aktien, så det nu lyder på 1050 kr. Der anbefales fortsat et "køb" af aktien, der starter med et fald på 0,1 pct. til 892,20 kr.

SAS-aktien dykkede 2,6 pct. tirsdag, hvor luftfartsselskabet offentliggjorde trafiktal for maj, der var præget af den seneste pilotstrejke.

Siden har HSBC skåret omtrent 17 pct. af sit kursmål for aktien, så det nu lyder på 9,24 kr. Anbefalingen "hold" gentages, fremgår det af Bloomberg News. Onsdag falder aktien 1,2 pct. yderligere til 8,98 kr.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,45%
 
15:39:01

 
9,21%
 
15:39:01

 
4,50%
 
15:39:01

 
1,69%
 
15:39:01

 
1,02%
 
15:39:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder