Aktier/åbning: Pandora genvinder lidt af det tabte i stille marked

Udgivet den 22-07-2019  |  kl. 09:16  |  
Arkiv: Foto

Smykkekoncernen Pandora havde en hård dag på børsen fredag, men mandag genvinder selskabets aktie lidt af det tabte kort efter handelsstart.

Det er dog ikke nok til at hanke op i det samlede C25-indeks, der starter med et lille fald på 0,2 pct. til indeks 1126,31 mandag morgen.

Pandora starter dagen 2,3 pct. højere i 261,90 kr., efter at aktien ellers indtog bundplaceringen i eliteindekset med et fald på 4,8 fredag.

Det store dyk kom, i kølvandet af at smykkeaktien fik sænket kursmålet af HSBC til 280 kr. fra 305 kr. Amerikanske Morgan Stanley pillede også lidt af glitterstøvet af en aktie i Pandora og satte kursmålet ned til 300 kr. fra 330 kr. Finanshuset fastholdt sin "ligevægt"-anbefaling, viser data fra Bloomberg News.

DANSKE BANK OG NORDEA ER PRESSEDE FRA START

Mandag morgen går det noget dårligere for Danske Bank, der falder 0,5 pct. til 101,95 kr. JPMorgan har reduceret kursmålet for bankaktien til 130 kr. fra 140 kr., men den positive anbefaling "overvægt" gentages, skriver Bloomberg News.

Uden for eliteindekset er storbanken Nordea også presset mandag morgen, hvor aktien dykker 1,3 pct. til 45,43 kr. Norske ABG Sundal Collier er på banen med en sænket anbefaling, der nu lyder på "hold" mod tidligere "køb".

Kursmålet er samtidig sænket til 48,94 kr. fra 51,07 kr., viser data fra Bloomberg News.

Maersk Drilling, der på fondsbørsen går under navnet Drilling Company of 1972, var sidste uges store taber i C25-indekset, efter at aktien tabte næsten 9 pct. i løbet af hele ugen.

Borerigselskabets aktie var hårdt presset af faldende oliepriserne, men fredag blev prisen på det sorte guld dog sendt den anden vej igen, da Iran beslaglagde et britisk tankskib i Hormuzsrtrædet.

Prise på olie ligger stadig noget højere mandag, og aktien stiger 0,8 pct. til 463,80 kr.

PARTNERNYT TIL DEMANT

Høreapparatkoncernen Demant kan mandag skæve til Holland, hvor partneren Philips har offentliggjort regnskab for sit første halvår. Det bragte dog ikke rigtig nyt om de to selskabers samarbejde, hvor Philips sælger Demant-høreapparater under brandet Philips Hearlink.

Demant-aktien falder 0,5 pct. til 195,50 kr. kort efter handelsstart.

Biotekselskabet Orphazyme har også været på banen med lidt nyheder. Selskabet har i weekenden annonceret i en fondsbørsmeddelelse, at det forbereder en ansøgning for lægemiddelkandidaten Arimoclomol til behandling af den arvelige hjernesygdom Niemann-Pick type C, NPC, til de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA.

Orphazyme-aktien stiger 6,1 pct. til 59,60 kr.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,45%
 
23/08/19

 
9,21%
 
23/08/19

 
4,50%
 
23/08/19

 
1,69%
 
23/08/19

 
1,02%
 
23/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder