Aktier/åbning: Strøm af ordrer sender Vestas til tops

Udgivet den 20-12-2013  |  kl. 09:40  |  

Vestas er fredag morgen atter at finde i det forreste felt af C20-aktier. Vindmøllekoncernen har fået endnu en stor ordre fra USA på 220 MW samt udvidet en rammeaftale med EDF fra 750 til 1174 MW.

Dermed har Vestas nu modtaget faste ordrer på sammenlagt ca. 670 MW de seneste dage, og det kan aflæses i aktiekursen. Vestas stiger fredag morgen yderligere 2,1 pct. til 159,80 kr. Fremgangen kommer efter stigninger onsdag og torsdag på 5,3 pct. og 2,3 pct. Over ugen er Vestas steget godt 9 pct.

Også for størstedelen af de øvrige eliteaktier fortsætter opturen, der tog fart, efter den amerikanske centralbank annoncerede sin spilleplan for den kommende tid, herunder neddroslingen af bankens aktivopkøb samt løftet om, at den ledende rente vil forblive lav i meget lang tid fremover.

C20 Cap-indekset stiger 0,5 pct. til 667,20, og holder niveauet vil det være lukkerekord. Over ugen er indekset steget 3 pct.

Ud over Vestas, ligger Novozymes til en stigning på 1,8 pct. til 223,80 efter positiv omtale i Børsen af selskabets samarbejde med Monsanto om udvikling af mikrobielle bæredygtige løsninger til landbruget.

I bunden af C20 Cap ligger TDC til et fald på 0,2 pct. Mærsks A-aktie falder 0,1 pct. til 53.300 kr., mens B-aktien stiger 0,4 pct. til 56.250 kr..

Maersk Oils partner Statoil har meddelt, at produktionen fra det store norske oliefelt Johan Sverdrup nu ventes indledt i slutningen af 2019, hvilket er omkring et år senere end tidligere ventet. Også den endelige konceptplan for feltet er forsinket lidt til starten af 2014 fra tidligere estimeret i fjerde kvartal af 2013.

Estimatet for feltets oliereserver er på 1,8-2,9 mia. tønder. Aktieanalytikere opererer til sammenligning med et estimat på 2,6 mia. tønder.

Analytiker i Alm. Brand Markets Jesper Christensen anser nyheden for negativ, men understreger også, at projektet i sagens natur er forbundet med så mange usikkerheder, at det kan være svært at kvantificere, hvad det skal betyde for aktiekursen.

Uden for C20 Cap falder SAS yderligere 2,1 pct. til 14,3 kr. Et sløjt årsregnskab blev torsdag mødt med et kursfald på 3,3 pct. til 14,6 kr., også selv om det viste det første overskud siden 2007. Konkurrencen er intensiveret, og de langsigtede finansielle mål er udskudt et år. Den amerikanske storbank Citigroup har sænket SAS til "neutral" fra "køb". Berlingske Business skriver, at SAS overvejer at sælge præferenceaktier til pensionskasser og andre institutionelle investorer.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:34 NKT får sænket kursmål til 600 kr. fra 639 kr. hos JPMorgan
06:34 "Skrald": Trump langer igen ud efter vindmøllerne
06:34 Koreansk Vestas-projekt mister partner
06:32 Asien: Regionen følger amerikanske aktier ned - Samsung trækker Kospi op
06:32 USA/lukning: Rentefrygt udløste aktienedtur - Nvidia og Tesla tyngede mest
06:30 Kalender med link - onsdag den 8. januar
17:48 Europa/lukning: Tyske Kion fik medvind af Nvidia - fransk ISS-konkurrent blev tørret
17:05 Tirsdagens aktier: Demant gik frem på analysenyt mens Novo blev presset af "gamle" data
17:00 Tirsdagens obligationer: Flere ledige stillinger i USA pressede renten op
16:02 Norsk tankrederi går til vejrs i forventning om håndsrækning fra sanktioner
15:40 USA/åbning: Techaktier fortsætter frem - denne gang på nyt fra Nvidia
14:33 Wall Street indleder året med appetit på solenergi
13:27 USA/tendens: Lunken start forude - Nvidia i hopla på topchefs fremtidsudsigter
12:10 Europa/aktier: Samarbejde med Nvidia løfter Kion - Next stiger på julehandlen
11:44 Matas-topchef: Væksten i de fysiske butikker er den store glædelige overraskelse
11:34 Obligationer/middag: Europæisk inflation gav en krusning i renten
11:31 Aktier/middag: Novo lider fortsat under fedmedata mens Matas er dagens stjerne
11:12 Novo Nordisk får højere anbefaling og kursmål hos Bernstein - aktie dykker
11:10 Demant flyver til tops i C25 efter løftet kursmål fra Carnegie
11:01 Vestas-regnskab kan give stor volatilitet spår Danske Bank