Aktier/åbning: Trumps toldtrusler sender rystelser gennem C25

Udgivet den 27-02-2025  |  kl. 09:12  |  
Arkiv: Foto

Nye meldinger om amerikansk told på europæiske varer sender torsdag morgen næsten hele C25-indekset i rødt.

Kun Sydbank, Jyske Bank og ISS står distancen, mens særligt Novo Nordisk og NKT har lagt sig i bunden - sidstnævnte blandt andet efter et sænket kursmål hos Goldman Sachs.

Det danske C25-indeks bakker fra start 1,1 pct. til 1847,08.

USA's præsident, Donald Trump, løftede onsdag aften en del af sløret for sin planlagte told på varer fra EU. Toldsatsen bliver 25 pct. og vil blandt andet være målrettet europæiske biler.

Der er ikke sat dato på tolden mod EU endnu. Det er der til gengæld for tolden på varer fra Mexico og Canada, der er udskudt en måned til 2. april.

Onsdag aften bød også på regnskab fra teknologigiganten Nvidia, der leverede over forventning med både regnskabet for fjerde kvartal og prognosen for første. Aktien satte sig ikke desto mindre i eftermarkedet efter en pæn fremgang i den ordinære handel.

KONKURRENTNYT TIL VESTAS OG NKT

Torsdag morgen har budt på udenlandske regnskaber med relevans for Vestas og NKT. Begge kan spejde mod syd for nyt fra branchen.

For Vestas er det tyske Nordex, der har offentliggjort regnskab for 2024, der bød på et driftsoverskud før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 296,4 mio. euro mod forventningen hos analytikerne på 283,3 mio. euro.

I 2025 venter den tyske vindmølleproducent en omsætning på 7,4-7,9 mia. euro og en EBITDA-margin på 5-7 pct. Forventningerne flugter fint med analytikernes forventninger.

Vestas falder 1,8 pct. til 102,20 kr.

NKT's italienske konkurrent Prysmian har torsdag morgen lagt an til vækst i 2025 med sit regnskab for fjerde kvartal af 2024.

I det nye år venter Prysmian et justeret driftsoverskud på 2,25-2,35 mia. euro, hvilket også er på niveau med markedets forventninger. Både omsætning og driftsoverskud voksede tocifret i 2024, hvilket var en smule bedre end ventet af analytikerne.

NKT har desuden fået sænket sit kursmål hos Goldman Sachs til 423 kr. fra 443 kr. efter sidste uges regnskab for fjerde kvartal. Kvartalsrapporten overraskede positivt, men prognosen var under forventningerne i markedet.

Kabelproducenten bakker 3,0 pct. til 508,50 kr.

SÆNKEDE BANKANBEFALINGER

Sydbank og Jyske Bank leverede onsdag begge regnskab for deres fjerde kvartal og hele 2024. Regnskaberne var positiv læsning for investorerne, der sendte begge aktier i vejret onsdag.

Kursstigningerne har imidlertid fået norske ABG Sundal Collier til at sænke anbefalingen for begge aktier til "hold" fra "køb", mens kursmålene omvendt er løftet.

Sydbanks kursmål er nu 480 kr. mod før 450 kr., og Jyske Bank har fået løftet kursmålet til 610 kr. fra 575 kr.

Også SEB har justeret kursmålet for Sydbank, der nu lyder på 500 kr. fra 420 kr. med en fortsat købsanbefaling.

Aktien i Sydbank stiger marginalt til rekordkursen 451,20 kr., og Jyske Bank øger 0,5 pct. til 586,50 kr.

Også TCM Group har været til gennemgang efter sit regnskab for fjerde kvartal onsdag. SEB har skruet kursmålet op til 90 kr. fra tidligere 77 kr. og gentaget sin anbefaling "køb".

Aktien stiger 1,4 pct. til 75 kr. Onsdag steg aktien 6,0 pct.

Nordeas kursmål er hævet hos Mediobanca til 96,97 kr. fra 89,53 kr.

Anbefalingen er uændret "hold".

Bankaktien bakker 0,6 pct. til 95 kr.

Brødrene A&O har torsdag offentliggjort sit regnskab for hele 2024, der trods en voksende toplinje vidnede om tilbagegang på både drifts- og overskudsposten.

I 2025 venter selskabet en omsætning på 5,8-6,1 mia. kr. og en fremgang i driftsoverskuddet før af- og nedskrivninger til 410-450 mio. kr.

A&O går frem med 5,7 pct. til 86,60 kr.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:51 Lego-familiens pengetank sælger stort ud af ISS-aktier til rabatpris
11:45 Zealands budget for 2025 har berettigelse: Jefferies venter stærkt første halvår
11:40 Aktier/middag: Novonesis og jyske storbanker trækker smilene frem
10:52 Indian rykker på banen med bioenergy siger finansdirektør i Novonesis
09:29 Aktier/åbning: Unibrew til bunds på skuffende regnskab - Novonesis belønnes
09:10 Ølgigant leverer bedre end ventet
09:00 Leo Pharma arbejder sig videre mod børsen: Ser kraftig forbedring af lønsomheden i 2025
08:57 Obligationer/åbning: Uændret rente trods svage tyske forbrugertal
08:56 Sydbanks regnskab skæmmes af nedskrivninger og resultatnedgang i vente i 2025
08:37 Aktier/tendens: Jyske Bank øger udbyttet mens Unibrew og Novonesis skuffer
07:58 Jyske Bank ser nedgang i 2025 og modvinden mærkes allerede i fjerde kvartal 2024
07:54 TCM ender i toppen af prognosespænd og ser med forsigtig optimisme på 2025
07:49 Ørsteds kursmål sænkes til 330 kr. fra 360 kr. af Deutsche Bank
07:42 Jyske Bank vil købe egne aktier for 2,25 mia. kr. og udbetale udbytte på 24 kr.
07:28 Unibrews kursmål hæves til 650 kr. fra 620 mio. kr. hos Nordea
07:25 Ølgigant leverer bedre end ventet
07:09 Råvarer: Olieprisen under fortsat pres fra skuffende forbrugertal
07:05 Obligationer/tendens: Afventende rentemarked inden tyske tillidstal
06:48 Asien: Hongkong er flyvende trods amerikanske tech-trusler
06:41 Unibrew skuffer i fjerde kvartal og ender i nedre del af prognosespænd