Aktier/åbning: Vestas og udbytteudlodninger lægger dæmper på C25

Udgivet den 22-03-2019  |  kl. 09:19  |  
Administrerende direktør Anders Runevad Vestas

Det danske aktiemarked ligger efter et kvarters handel fredag lidt højere, selv om udbytteafgang og deraf følgende kursfald i Novo Nordisk og Sydbank trækker ned, og Vestas falder efter en sænket aktieanbefaling.

Hele 21 af de 25 aktier i C25 er dog åbnet højere, og eliteindekset ligger ved 9.15-tiden 0,03 pct. højere i 1134,67.

Sværvægteren i eliteindekset, Novo Nordisk, trækker godt ned med et fald på 1,5 pct. - 5,25 kr. - til 339,30 kr., efter at der er fragået 5,15 kr. i udbytte fra aktien efter selskabets generalforsamling torsdag.

Udlodningen svarer til en samlet betaling på 9,85 mia. kr. Blandt eliteaktierne fragår også et udbytte i GN og Sydbank på henholdsvis 1,35 kr. og 9,36 kr. GN stiger alligevel 0,6 pct. til 314,70 kr., mens Sydbank falder 5,8 pct. - 8,8 kr. - til 142 kr.

Vestas er samtidig åbnet 1,6 pct. lavere i 554,80 kr., efter at JPMorgan har sænket anbefalingen af aktien til "undervægt" fra "neutral". Vestas kunne sent torsdag i øvrigt oplyse om en ordre på 96 megawatt (MW) i Mexico.

Mærsk har fået nyt om den seneste udvikling inden for containerraterne med fredagens Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der opgøres af Shanghai Shipping Exchange. Det viste et fald i denne uge på 1,9 pct., hvilket var ottende uge i træk med fald i indekset.

Mærsk B ligger 0,4 pct. højere i 8852 kr.

Jyske Bank har fået analysenyt fra Nordea, som har hævet kursmålet for aktien til 290 kr. fra før 275 kr., mens anbefalingen "køb" gentages. Jyske Bank-aktien har indledt dagens handel med en stigning på 0,7 pct. til 258,90 kr.

Der er også analysenyt om Zealand Pharma, der har fået hævet sit kursmål til 185 kr. fra 155 kr. hos Jefferies. Biotekaktien steg torsdag 3,9 pct. - og fredag morgen stiger den yderligere 3,6 pct. til 121,80 kr.

Silkeborg IF Invest er fredag morgen kommet med regnskab for 2018. Her fremgår det, at selskabet i 2019 venter et resultat før skat på mellem minus 5 mio. kr. og plus 5 mio. kr. før dagsværdiregulering af investeringsejendomme.

Aktien ligger uændret i 14,50 kr.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
16/07/19

 
5,33%
 
16/07/19

 
4,71%
 
16/07/19

 
3,76%
 
16/07/19

 
2,37%
 
16/07/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder