AKTIER: Rolig start på ugen

Udgivet den 20-12-2010  |  kl. 11:44  |  

Det danske aktiemarked præges af en rolig start på ugen.

Det toneangivende OMXC20-indeks handles stort set uforandret i 455,59, svarende til et fald på marginale 0,09 pct.

Ved middagstid indikerer S&P futures en flad åbning omkring 1.243.

Chr. Hansen, GN Store Nord og Pandora er alle blevet del af OMXC20 i dag. Alle tre aktier handles højere i dag.

Novozymes har i dag indgået en endelig aftale om at købe EMD/Merck Crop BioScience Inc. af Merck KGaA.

Den samlede købesum, der skal betales til Merck KGaA, udgør 275 mio. dollar (ca. 1,55 mia. kr.) med forbehold for mulige efterfølgende justeringer. EMD/Merck Crop BioScience har haft en gennemsnitlig årlig vækstrate på ca. 15% igennem de sidste syv år, og for 2010 forventes et salg på ca. 60 mio. dollar (omkring 340 mio. kr.).

Den fremtidige forventede vækstrate understøtter Novozymes' langsigtede forventning om en årlig organisk salgsvækstrate på over 10%. EMD/Merck Crop BioScience er også en lønsom virksomhed med en overskudsgrad, der vil understøtte Novozymes' langsigtede forventninger om en overskudsgrad på over 20%.

EMD/Merck Crop BioScience er en førende udvikler af naturlige inokulanter, der anvendes af landmænd til at forbedre plantesundhed og høstudbytte. Virksomhedens produkter anvendes på afgrøder som sojabønner, bælgplanter, foderafgrøder, jordnødder, majs og hvede. Produkterne sælges p.t. primært i USA, Canada, Argentina og Brasilien.

Novozymes stiger godt 1 pct. til kurs 772.

Der er generelt lagt op til en nøgletalsfattig uge, hvor julefreden vil sænke sig over markederne.

- Onsdag kommer der endelige tal for det amerikanske bruttonationalprodukt for 3. kvartal, der forventes at blive en spids bedre end det foreløbige tal og ende på 2,8% på årsbasis. Samme dag offentliggøres referatet fra Bank of Englands seneste rentemøde, der forventes at vise fortsat splittelse mellem medlemmerne, skriver Nordea og fortsætter:

- På torsdag er der udløb af langfristede likviditetsoperationer fra ECB på ca. EUR 200 mia., hvilket kan give pres på ECB's øvrige likviditetstildelingsoperationer. Sidste år medførte udløb af en 1 årig likviditetsoperation en kraftig stigning i eurozonens pengemarkedsrenter, hvilket dog ikke forventes igen i år. 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:17 FLSmidth skal levere mineudstyr til Indien
11:55 ECB's Nagel opfordrer kolleger til at droppe rentespekulationer til offentligheden
11:52 Europa/aktier: Danske selskaber i europæisk top hvor nervøsiteten fortsat truer
11:33 Aktier/middag: Novo og Zealand driver grøn stime mens Ørsted fortsætter op på opkøbsrygter
11:12 Obligationer/middag: Renten tilbage i startblokken - amerikansk forbrugertillid i vente
10:24 Danske Bank ser bekymringer om Novos tab af markedsandele som overgjort
09:17 Aktier/åbning: Bavarian, Ørsted og Novo topper grøn åbning
09:10 Jyske Bank får hævet kursmålet af Danske Bank før regnskab
09:07 Sydbank-analytiker: Aftale giver Bavarian mulighed for at møde fremtidig efterspørgsel
09:02 Sydbank: Aftale giver Bavarian mulighed for at møde fremtidig efterspørgsel
08:52 Obligationer/åbning: Lille rentehop ved åbningen - fokus på amerikansk forbrugertillid
08:29 Britisk Coloplast-konkurrent leverer bedre end ventet udvikling i sårpleje
08:26 Unilever skifter ud på toppen: Fernandez overtager roret fra Schumacher
08:25 Aktier/tendens: Udsigt til rød start med fokus på Bavarian, Unibrew og Ørsted
07:52 GN får skåret kursmålet med en tyver hos SEB
07:51 Råvarer: Oliepriserne stiger efter nye sanktioner mod Iran træder i kraft
07:22 Bavarian Nordic indgår indisk partnerskab for chikungunyavaccine
07:18 Equinor vil ikke lade sig afskrække af en vis præmie spår Nordnet efter Ørsted-rygte
07:13 Obligationer/tendens: Mindre rentefald frem mod amerikansk forbrugertillid
07:10 Bankernes guldrandede dage med høje gevinster på lån er ovre