AKTIER: Værktøjskassen er tom - Lundbeck får ny frist
Wall Street reboundede op til præsident George W Bush's tale til nationen, hvor han fremlagde de udfordringer Nationens stod overfor. Det var en balancegang mellem den hjemlige økonomiske afmatning, og ønsket om at afvæbne Saddam Hussein i Iraq. Konflikten er muligvis rykket nærmere ved udtrykket - at afgørende time ligger foran os. Hvilket kan tolkes derhen at det kan bryde løs i den persiske golf hvad øjeblik det skal være.
Bush's største problem er nok at værktøjskassen til reparationer af økonomien snart er tom. Pengepolitisk kan renten ikke sættes længere ned. Finanspolitisk er der lovet udækkede lettelser på 670 mia. USD de næste 10 år, og samtidig vil Bush forbedre "Social Security". En faldende dollar holder udenlandske investorer tilbage fra investering i amerikanske obligationer, med meget lille afkast eller amerikanske aktier, hvor kursstigninger bliver ædt op af den faldende USD. Samtidig er tilliden til de amerikanske aktier og regnskaber i bund. I går kom der en ny regnskabsskandale fra det store softwareselskab i2 technologies, der har opgivet sminkede resultater. Gær hvem, der var selskabets revisor - ja rigtig gættet - Arthur Andersen.
Dow Jones lukkede igen på den rigtige side af 8K, med en stigning på 1,2 pct. (99,28 point) i indeks 8.088,84. Nasdaq Composite steg med 1,3 pct. (16,91 point) til indeks 1.342,18 - korrektionen kan give en test af 1.380 - 1.400 for at lukke nogle "gap", set fra et teknisk perspektiv. S&P500 steg med 1,3 pct. (11,06 point). Også her ses teknisk mulighed for en rebound til 890-900 hvor den store modstand findes.
Igen i dag vil fokus være på regnskabsmeddelelserne. Fra USA kommer AOL Time Warner, der har profit-warnet, olieselskabet Connoco; Kellogs og Phillip Morris.
De asiatiske markeder tog ikke så pænt mod Bush's tale, og blev sendt i rødt. Japans Nikkei 225 lukkede 2,3 pct. (194,31 point) lavere i 8.331,08, og nærmer sig nu handelsintervallets bund. Et brud af 8.250 vil betyde et salgssignal i form af en ny bund og indikere at den negative trend er genoptaget efter en konsolideringsperiode. Kort før lukketid er Hong Kongs Hang Seng Indeks faldet med 0,9 pct. (87 point) til indeks 9.239.
USD viser igen svaghedstegn efter Bush-talen EUR/USD ligger tær på den tekniske modstand i 1.09 området. Brud heraf giver yderligere salgssignal på USD. I dansk regning noteres USD kl. 8.54 i 6,835 kr. pr. USD.
De europæiske aktier, forventes at vende den tunge ende ned, igen på grund af krigsfrygt. Umiddelbart ses de toneangivne indeks at åbne med fald på mellem 0,5 og 1 pct., når man lægger morgenens handel med indeksfutures til grund. Det til trods for at France Telcom har offentliggjort et pænt resultat.
Fra Sverige aflægger Framfab, OM (Stocckholmsbörsen) og Hennes & Mauritz årsregnskaber. Sidstnævnte kan god få afsmittende virkning på det noget mindre danske IC Companys. H&M forventes at få et overskud i fjerde kvartal på 2.800 mio. SEK på en omsætning på 13.550 mio. SEK og en bruttomarginals på 55,3 pct.
Vores egen Lundbeck har fået udskudt retssagen med Novartis datteren Lagap til efteråeret 2003 og er således fredet frem til da. Lagap er anmeldt til politiet for at have forfalsket papirer. Lundbeck forsvarer derfor sine procespatenter på det vigtige engelske marked, og har nu mulighed for at få patienterne over på det nye antidepressive lægemiddel Ciparlex (Lexapro). Lundbeck lukkede tirsdag i kurs 158,5, hvilket var 3,50 kr. lavere. Udsættelsen forventes at få en positiv indflydelse på dagens kursfastsættelse.
KFX lukkede tirsdag i indeks 186,65, hvilket var et fald på 1,3 pct. (22,28 point)