Aktier/middag: Ambu i markant plus - Carlsberg i bund efter regnskaber

En regnskabstung uge seks blev for alvor skudt i gang tirsdag morgen - og det er da også dagens regnskabsaktuelle selskaber, der tager fokus.
Ambu stiger markant, efter et regnskab der viste betydeligt stærkere takter, end analytikerne på forhånd havde ventet. Carlsberg derimod kom kun "okay" ud af 2022, men skuffer med prognosen for 2023, lyder karakteren fra finanshuset RBC Capital Markets. Og det takseres til det største fald i C25-idekset tirsdag middag.
Samlet stiger eliteindekset med 0,1 pct. til 1759,92 og følger dermed den lette positive udvikling, der er i Europa.
- Ser vi bort fra de regnskabsaktuelle selskaber, er der ikke store bevægelser - men især Ambu og Demant rykker, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank, til MarketWire.
KRAFTIG REAKTION TIL AMBU
Tirsdag middag er der ingen over eller blot ved siden af Ambu, der stiger markante 14,4 pct. til 116,95 kr. på et regnskab for det forskudte første kvartal, der ramte over det, der var ventet i markedet.
- Regnskabet var bedre end ventet med et overskud på 68 mio. kr. mod ventet 15 mio. kr. og en organisk vækst på 4 pct. mod ventet 1,5 pct. Oveni har CEO været ude og slå i bordet og sige, at det ikke er brug for en kapitaludvidelse, siger Martin Munk.
Han peger også på, at Ambu er en af de mest shortede aktier på det danske aktiemarked - og det kan også spille ind på det markante kurshop:
- Det kan spille ind på stigningen. Det får vi at se de kommende dag, siger Martin Munk.
Når en investor går short i en aktie, så låner investoren aktier fra en aktionær og sælger dem i håb om at kunne købe dem tilbage senere til en lavere kurs.
Derved satser investor på, at aktien bliver mindre værd. Når den så pludselig stiger, så får shorterne travlt med at forsøge at mindske tabet.
DEMANT LEVERER OPLØFTENDE PROGNOSE
Høreapparatkoncernen Demant meldte fra morgenstunden ud med stærke forventninger til 2023, hvor der ventes en organisk vækst på 3-7 pct. og et driftsresultat, EBIT, på 3600-4000 mio. kr. Analytikernes estimat for 2023 var på forhånd en organisk vækst på 3,6 pct. og et driftsresultat på 3558 mio. kr.
- Demant har haft et noget bumpy 2022, så det skaber lettelse i markedet, at selskabet tror på et stærkt 2023. Og estimaterne skal 6-7 pct. op for at passe, siger Jyske Banks senioraktiehandler.
Demant stiger 6,3 pct. til 229,80 kr., mens høreapparatkonkurrenten GN løftes med med et plus på 3,1 pct. til 190,50 kr.
GN kommer med regnskab på torsdag.
EN CLASSIC FRA CARLSBERG
Bryggerikoncernen Carlsberg har lagt skuffende tal for andet halvår på bordet. Men det er nok især prognosen for 2023, der skuffer ved at ligge på en vækst i driftsresultatet på mellem minus 5 pct. til plus 5 pct., hvor analytikernes prognose indikerer en organisk vækst i på 2,4 pct.
- Medlingen kommer ikke så meget bag på os, da Carlsberg i forventen havde været ude og sige, at prognosen ville være forsigtig og bred. Det er en Classic fra Carlsberg, hvor prognosen snævres ind i løbet af året, siger Martin Munk.
Aktien falder 1,7 pct. til 961,40 kr.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1172
- næste ›