Aktier/middag: Banker, Demant og Novo trækker C25 i plus

Udgivet den 28-03-2023  |  kl. 11:46  |  
Arkiv: Foto

Novo Nordisk i rekordkurs bidrager sammen med plusser til høreapparatkoncernen Demant og bankaktierne til et lille plus i C25-indekset tirsdag ved 11.40-tiden på 0,1 pct. til 1753,96.

I Europa gør bankerne det generelt godt efter gårsdagens begivenheder i USA, hvor holdingselskabet bag First Citizens Bank overtog en del af Silicon Valley Bank (SVB) fra de amerikanske myndigheder.

- I USA så vi small cap-aktierne og i særdeleshed regionalbankerne, herunder en af dem, som vi har lært at følge meget tæt, First Republic Bank, stige ganske fornuftigt, efter at en del af SVB blev solgt til First Citizens.

- Det har været med til at dæmpe usikkerheden omkring finans, som også træk pænt op i USA. Det er lidt det samme billede, når vi kigger på den europæiske og ikke mindst også den danske del, at der er lidt ro omkring bankerne og generelt positive afkast i dagens marked, siger aktiestrateg Otto Friedrichsen fra Formuepleje til MarketWire.

Herhjemme ligger Danske Bank 0,7 pct. højere i 138,30 kr., Jyske Bank stiger 0,7 pct. til 476,20 kr., og Nordea kan notere et plus på 0,5 pct. til 70,47 kr.

- Renterne kørte også relativt kraftigt op i går, hvilket også er en af støttefaktorerne i forhold til det her tilt, vi ser mod blandt andet finansaktierne, tilføjer Otto Friedrichsen.

Mindre bankfrygt bidrog mandag blandt andet til at sende de toårige amerikanske renter i vejret med 23 basispunkter til 4,0 pct. Rentepilen peger også klart opad tirsdag på obligationsmarkederne i Europa.

LØFTET ANBEFALING TIL DEMANT

I C25 topper Demant imidlertid med et plus på 3,0 pct. til 233,20 kr., efter at det amerikanske finanshus Morgan Stanley har løftet sin anbefaling af aktien til "ligevægt" fra "undervægt". Kursmålet bliver i samme ombæring hævet til 218 kr. fra 190 kr.

Novo Nordisk stiger desuden for ottende dag i træk - til rekordkursen 1075,40 kr. efter et plus på 0,8 pct. Flere finanshuse har den senere tid hævet deres kursmål for aktien ikke mindst som følge af stigende forventninger til salget af Wegovy til fedmebehandling.

I den nedre del af eliteindekset ligger omvendt Ørsted med et fald på 1,3 pct. til 554,30 kr., efter at finanshuset Oddo BHF har sænket sin anbefaling af energikoncernens aktie til "underperform" fra "neutral". Kursmålet er samtidig skåret til 580 kr. fra 700 kr.

Uden for C25 er der fokus på Boozt, som tirsdag holder kapitalmarkedsdag. I den forbindelse har onlinehandelsplatformen annonceret nye langsigtede forventninger, herunder ambitionen om en driftsmargin på over 10 pct.

Boozt-aktien ligger 1,2 pct. højere i 74,30 kr.

Rederiet Norden præsterer også godt med et plus på 4,1 pct. til 479,40 kr., efter at finanshuset ABG Sundal Collier har hævet kursmålet for aktien med knap 33 pct. til 574 kr. Anbefalingen af aktien fastholdes på "køb".

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Polsk modehus steg på godt nyt - schweizisk gamer faldt på CFO-exit
17:45 Joe Biden diskuterer Gaza-nødhjælp med Israels Netanyahu
17:26 Tro på amerikansk rentesænkning i juni svinder ind
17:21 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger 1,9 pct. til 2419 point
17:05 Mandagens aktier: GN tog stikket hjem på let positiv dag - DSV og Mærsk endte i bunden
17:00 Mandagens obligationer: Rolig dag på markedet for statspapirer
16:46 Alstom til tops i Europa: Analytiker tror at "det værste er overstået"
16:07 EU-landene er enige om milliarder i militærhjælp til Ukraine
14:49 USA/åbning: Teknologitungt indeks stormer frem - Nvidia, apple og Alphabet i plus
14:30 USA/ÅBNING: S&P 500 +0,8%, NASDAQ +1,2% OG DOW JONES +0,4%
14:09 USA/tendens: Plusser præger handelsstart - fokus på techselskaber
13:51 Valuta: Centralbankmøder holder valuta i fastlåst greb
13:33 Bestyrelsesmedlem i ISS køber aktier for næsten 159.000 kr.
13:28 Europa/aktier: Polsk modehus i plus og schweizisk gamer på nedtur i grønt marked
11:53 Schweizisk GN-konkurrent dykker til bunds i Europa: Finansdirektør stopper uventet
11:52 Aktier/middag: GN i fokus efter analyseros - modgang til B&O efter nedjustering
11:47 Obligationer/middag: Renteplus frem mod amerikansk centralbankmøde
11:44 Medie: Elon Musks SpaceX skal opbygge netværk af spionsatelitter for USA
11:06 Inflationen i eurozonen aftog helt som ventet til laveste niveau i knap to år
10:52 Novos supersællert overhalet af rival i USA