Aktier/middag: Stejl formiddagsoptur anført af Zealand og DSV

Udgivet den 18-07-2024  |  kl. 11:23  |  
Arkiv: Foto

Efter tre dages nedtur på det danske aktiemarked, hvilket onsdag sendte C25-indekset ned i det laveste niveau i mere end to måneder, er stemningen blevet bedre i løbet af formiddagen torsdag.

Fra åbningen torsdag morgen sværmede C25-indekset omkring nullet, men ved 10-tiden begyndt en optur, der minder om stigningen på et af de stejleste bjerge i Tour de France.

Ved 11.15-tiden er nullet derfor blevet skiftet ud med et plus på 0,8 pct. til 1931,33 efter plusser i 21 af de 25 aktier i indekset.

- I dag er hovedhistorien mødet i Den Europæiske Centralbank (ECB), hvor interessen er samlet om udsigten til nye rentenedsættelser. Der kommer også ansøgninger om dagpenge fra USA, og de er fra den uge, hvor tallene til jobrapporten indsamles, skriver Jyske Bank i en kommentar.

FOKUS PÅ RENTESIGNALER FRA ECB

Banken venter, at ECB i denne omgang fastholder renten på 3,75 pct., og da der heller ikke kommer nye prognoser fra centralbanken, ventes fokus at være på de fremadrettede signaler.

- Her er det vores klare forventning, at ECB fortsat vil signalere, at retningen er ned på renten - men også at timingen endnu er usikker. En lang række ECB-medlemmer har siden rentenedsættelsen i juni haft travlt med at slå fast, at centralbanken på ingen måde er på autopilot, og at det endnu er for tidligt at erklære den fulde sejr i inflationskampen, skriver Jyske Bank.

Aktien i transportkoncernen DSV er med helt fremme i C25 med et plus på 1,7 pct. til 1154 efter fire dage med fald fra lige under kurs 1200 kr. I transportsektoren stiger Mærsk B desuden 0,7 pct. til 11.065 kr.

Demant-aktien stabiliserer sig med en stigning på 0,2 pct. til 255 kr. efter onsdagens fald på knap 15 pct. Sent tirsdag nedjusterede selskabet forventningerne med baggrund i en svag udvikling i divisionerne Hearing Aids og Diagnostics, der har tabt væsentlige markedsandele inden for den forsikringsdækket behandling i USA.

GENMAB MED NYT FRA PARTNER

Genmab har fået positivt nyt fra sin schweiziske partner Novartis. Novartis sælger et middel til behandling af multipel sklerose, der er baseret på Genmabs virkemiddel Ofatumumab. I første kvartal steg salget med 66 pct. til 637 mio. dollar. I andet kvartal steg det yderligere 25 pct. til 799 mio. dollar, og da Genmab modtager 10 pct. af salget i royalties, skæpper det ekstra godt i kassen, da salget var estimeret til at lande på 730 mio. dollar.

Genmab stiger 1,6 pct. til 1857 kr.

Novo Nordisk retter sig 0,6 pct. til 925 kr. og Zealand Pharma ligger 2,1 pct. højere i 874 kr., efter at de to aktier onsdag faldt henholdsvis 5,4 og 8,4 pct. Nedturen onsdag skyldes blandt andet positive data fra schweiziske Roche fra et studie med en vægttabspille.

I bunden af eliteindekset ligger Vestas-aktien med et fald på 1,0 pct. til 150,95 kr. Det er det laveste niveau siden oktober sidste år. Medvinden til Donald Trump i præsidentvalgkampen i USA har ikke været god for de grønne aktier.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Rekorden holdt trods massiv nedtur til Ambu
17:29 Ambu taber knap 6 milliarder i børsværdi efter bekymring om vækstudsigterne
17:18 Pandora-aktien lukker ugen rekordhøjt efter 12 dages optur
17:08 Fredagens aktier: Ambu blev rundbarberet og lagde låg på C25
17:02 Fredagens obligationer: Lovende inflationstal fik opmærksomhed i stille marked
16:53 Baltic Dry-indekset falder 0,7 pct. fredag
16:49 Baltic Dry-indekset stiger 4,1 pct. torsdag
16:10 USA: Michigan-indekset steg lidt mindre end ventet i endelig opgørelse
15:44 USA/åbning: Teknologiaktier går til vejrs - rygter løfter Intel
15:02 Parkens FCK får spansk og tyrkisk modstand i Conference League
14:45 Freetrailers vækststrategi giver pote i rekordregnskab - aktien suser i vejret
14:37 Den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål overrasker positivt
14:11 USA/tendens: Plusser på vej med fokus på Dell, Intel og kerneinflation
14:03 Ambu taber over 5 milliarder i børsværdi efter bekymring om vækstudsigterne
13:04 Europa/aktier: Vigtigt indeks sætter rekord trods heftig nedtur til Ambu
12:49 Mærsk-skib i kollision i Australien: To personer er kommet til skade
12:21 Føroya Banki opdaterer de finansielle målsætninger i ny 2026-strategi
12:09 Obligationer/middag: Afdæmpede inflationstal fra eurozonen holder trykket på renterne
12:05 Aktier/middag: Ambus kurslussing tager til i styrke efter vækstbekymringer
11:30 Forbrugerne i eurozonen genvinder købekraft efter laveste inflation i tre år påpeger chefanalytiker