Aktier/middag: Tro på gigantopkøb sender DSV til tops inden ventet rentedyk fra ECB

Udgivet den 12-09-2024  |  kl. 11:50  |  
Carlsberg - Logistik (lastbil)

Forventningens glæde er massiv torsdag middag, hvor DSV er strøget til vejrs på forlydender om, at den danske transportkoncern vinder budkrigen om tyske DB Schenker.

Samtidig stiger aktierne over en bred kam efter en sen vending på det amerikanske aktiemarked onsdag. Her gik Nvidia forrest, efter at chipkæmpens topchef, Jensen Huang, på en konference hos investeringsbanken Goldman Sachs beskrev, hvordan kunderne er så vilde efter at få fingre i selskabets chips, at de stresser.

Herhjemme stiger 21 ud af 25 eliteaktier, og C25-indekset ligger 1,9 pct. højere i 2011,11. Dermed mangler indekset blot at stige 0,5 pct. for at nå lukkerekorden på 2020,69 fra den 12. november 2021.

RYGTEHISTORIE SENDER DSV TIL VEJRS

Og DSV hiver og slider i det med en stigning 7,2 pct. til 1339 kr., efter at Reuters onsdag aften kunne berette, at den danske transportkæmpe har vundet budkampen om den tyske transportkoncern DB Schenker. Det skal være sket med et bud på 14 mia. euro, oplyser nyhedsbureauets anonyme kilder.

En bekræftelse mangler dog fortsat. Eneste anden bejler er angiveligt kapitalfonden CVC, der menes at budt omtrent det samme, men har gjort en del af betalingen afhængig af den fremtidige udvikling i forretningen.

- Det vil være det største opkøb med længder for DSV, og vil samtidig sikre dem titlen som det største logistikselskab i verden. Det interessante er også, at DSV aldrig har haft et ønske om at blive det største logistikselskab i verden, men det er ligesom et produkt af den succes, som DSV har været igennem mange år ved opkøb, siger Mikkel Emil Jensen, analytiker i Sydbank, til MarketWire.

Hos Citi falder det mulige opkøb også i god jord. Den amerikanske storbank vurderer, at handelen vil give anledning til en "revaluering" af potentialet i transportkoncernens aktie, der satte rekord den 23. september 2021 i 1679 kr.

Samtidig ligger A.P. Møller-Mærsk godt til og stiger 2,9 pct. til 10.190 kr.

- Der burde jo egentlig ikke være det, men der er måske en afsmitning fra DSV på sektoren. Men jeg tror måske også bare, at vi ser lidt risikovillighed efter det, der skete i går i USA. Der er appetit på cykliske aktier. Det er også det man ser ud i Europa.

- Og så får vi rentemeddelelse fra ECB i dag. Det burde blive til en rentenedsættelse på 25 basispoint, siger Martin Munk, aktierådgiver i Jyske Bank.

NOVO STIGER MENS RIVAL SNUBLER

Også Novo Nordisk ligger med fremme og stiger 3,3 pct. til 919,90 kr. Den schweiziske rival Roche falder derimod 4 pct., efter at selskabets lægemiddelkandidat mod svær overvægt, tilsyneladende har en lidt ringere bivirkningsprofil end Novos lægemiddelhåb Amycretin. Begge selskaber har netop lagt data frem ved årsmødet i den europæiske diabetesforening, EASD.

- Det handler meget om sikkerheden, og der ligner det - selv om man skal være varsom med at sammenligne på tværs (af studier, red.) - at Amycretin ser ud til at være lidt mere attraktiv i bivirkningsprofilen, siger Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker i Sydbank, med henvisning til Novos pille.

I samme sektor er der også rift om Bavarian, der har besluttet at omstille produktionen for at producere flere mpox-vacciner allerede i år.

Samtidig skubbes andre eksisterende ordrer ind i 2025, og forventningerne fastholdes. Ændringen sker i et forsøg på at sikre flere vacciner, der kan sendes afsted til flere afrikanske lande, der lige nu er hårdt plaget af mpox-udbrud, der tidligere gik under navnet abekopper.

Nærmere bestemt betyder beslutningen, at selskabet kan levere 13 mio. doser inden udgangen af 2025, hvor af 2 mio. doser ventes at kunne blive leveret i år.

Bavarian stiger 3,2 pct. til 242,80 kr.

CARLSBERG UDVIDER SAMARBEJDE MED PEPSI

For Carlsberg har torsdagen budt på et udvidet samarbejde med Pepsico fra 2026, hvor Carlsberg også overtager tapningen af det amerikanske selskabs varemærker i Kirgisistan og Kazakhstan. Bryggeriet stiger 1,2 pct. til 786,50 kr., hvilket rækker til en plads midt i C25-feltet.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

15:16 Shipping: Baltic Dry-indekset fortsætter grøn stime med niende dag med plus
14:42 Vestas fortsætter grøn stime: EU-initiativ kan ifølge Sydbank være årsagen onsdag
14:40 USA/tendens: Grøn start i sigte med fokus på Nvidia
14:09 Unibrew ser salg af alkoholfri øl gå for langsomt og holder igen med satsning
13:57 Europa/aktier: Rekordjagt drevet af AB Inbev og Wienerberger
12:58 Indien rykker på banen med bioenergy siger finansdirektør i Novonesis
12:48 Sydbank-topchef fremhæver tre vigtige forsvarnsværn i tid med usikkerhed
12:21 Unibrew ser salg af alkoholfri øl gå for langsomt og holder igen med investeringer
12:08 Sydbank-topchef superglad for regnskabet: Uden diskussion det bedste blandt SIFI-bankerne
12:00 Lollands Bank leverer trecifret millionoverskud for andet år på stribe
11:54 Obligationer/middag: Mindre rentefald i kølvandet af rentenedtur i USA
11:51 Lego-familiens pengetank sælger stort ud af ISS-aktier til rabatpris
11:45 Zealands budget for 2025 har berettigelse: Jefferies venter stærkt første halvår
11:40 Aktier/middag: Novonesis og jyske storbanker trækker smilene frem
10:52 Indian rykker på banen med bioenergy siger finansdirektør i Novonesis
09:29 Aktier/åbning: Unibrew til bunds på skuffende regnskab - Novonesis belønnes
09:10 Ølgigant leverer bedre end ventet
09:00 Leo Pharma arbejder sig videre mod børsen: Ser kraftig forbedring af lønsomheden i 2025
08:57 Obligationer/åbning: Uændret rente trods svage tyske forbrugertal
08:56 Sydbanks regnskab skæmmes af nedskrivninger og resultatnedgang i vente i 2025