Aktier/tendens: Mærsk tager hovedoverskrifterne i ventet grøn åbning

Udgivet den 24-05-2019  |  kl. 08:06  |  

A..P. Møller-Mærsk kommer på ugens sidste dag med regnskab for de første tre måneder af 2019. Aktiekursen er hoppet op og ned i forbindelse med handelsspændingerne mellem USA og Kina - men regnskabet ventes at vise væsentlige bedringer i forhold til samme periode sidste år, men stadig ikke på et niveau, der vil være værdiskabende for aktionærerne under et.

- De vil simpelthen ikke lave et højt nok afkast på den investerede kapital, siger Steen Rasmussen, der er aktieanalytiker hos Nykredit.

Han påpeger, at ledelsen dog er godt i gang med at eksekvere på den langsigtede strategi, og at første kvartal traditionelt ikke er det travleste for Mærsk,

En B-aktie i Mærsk faldt 4,4 pct. torsdag til 7390 kr., og aktien er faldet med 9,7 pct. i år.

Samlet faldt C25 torsdag med 1,2 pct. til 1118,62 torsdag. I sidste uge sluttede C25-indekset i 1117,93 torsdag eftermiddag, de handlerne lukkede skærmene for weekenden på grund af den ekstra fridag store bededag.

Fredag peger pilen dog op, da den tyske DAX-future stiger 0,4 pct., og de amerikanske aktiefutures ligger ligeledes med stigninger på 0,4 til 0,5 pct.

Også SP Group er regnskabsaktuel fredag. Selskabet venter i 2019 en omsætning i niveauet 2 mia. kr. samt et resultat før skat og minoriteter på cirka 200 mio. kr.

SP Group steg 0,4 pct. torsdag til 238 kr., og aktien er steget 20,5 pct. i år.

HUG TIL DANSKE BANK

Den amerikansk storbank Goldman Sachs har justeret og skåret til hos Danske Bank, Nordea og Simcorp.

Danske Bank, der faldt 0,5 pct. torsdag til 110,55 kr., har fået sænket sin anbefaling af aktien til "neutral" fra "køb", og samtidig sænkes kursmålet til 155 kr. fra 190 kr.

Ifølge Bloomberg News har 14 analytikere en købsanbefaling på Danske Bank, 11 siger "hold", mens tre anbefaler et salg af aktien.

Nordea, der faldt 0,7 pct. til 49 kr. torsdag, har i øvrigt også sænket sit kursmål for Nordea til 61,83 kr. fra 66,47 kr. af Goldman Sachs, mens anbefalingen uændret "neutral".

Og så ser Goldman Sachs flere gode tider forude for Simcorp og løfter kursmålet for softwareselskabets aktie med 14,1 pct. til 770 kr. Det tidligere kursmål var 675 kr. Samtidig gentages den positive anbefaling "køb".

En aktie i Simcorp faldt torsdag med 3,9 pct. til 649,50 kr.

Novo Nordisk kan ligeledes tiltrække sig lidt opmærksomhed, efter at være landet øverst i eliteindekset torsdag på en generel god dag for den defensive medicinalsektor. Stigningen skete uden bagvedliggende nyheder som forklaring.

Novo steg 1,1 pct. til 323,90 kr.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,85%
 
09:11:02

 
7,74%
 
09:11:02

 
4,22%
 
09:11:02

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder