Aktier/tendens: Udsigt til positiv dag med Lundbeck, Mærsk og Vestas i fokus
A.P. Møller-Mærsk og Vestas kan tiltrække sig opmærksomhed tirsdag, hvor begge selskaber har fået analysenyt. Mærsk kan notere sig en ny købsanbefaling, mens Vestas har indkasseret et halveret kursmål og en sænket anbefaling.
For det brede marked er der tirsdag udsigt til en positiv dag på det danske aktiemarked, hvor mandagens grønne amerikanske markeder og tirsdagens ligeledes positive asiatiske aktiemarkeder ventes at smitte af.
Den tyske DAX-future ligger knap en halv time før åbningen også 0,3 pct. højere, mens aktiefutures for de tre ledende indeks i USA ligger stort uændret.
Det danske C25-indeks trak mandag op med 0,1 pct. til 1944,29 på den første dag i den danske efterårsferie, som typisk er betyder lavere omsætning for handlen med aktier. Mærsk gjorde også mandag en flot figur og steg markant, hvilket var den primære baggrund for stigningen i C25.
Trods et marked præget af efterårsferie herhjemme kan store nyheder dog stadig dukke op - det ses ved mandagens melding fra Lundbeck om et gigantopkøb af biotekselskabet Longboard.
LUNDBECKKAN FORTSÆTTE I FOKUS
Lundbeck købte mandag det amerikanske selskab Longboard Pharmaceuticals for den svimlende sum af 17 mia. kr. Men prisen er ikke sat for højt, påpeger Lundbecks topchef, Charl Van Zyl, overfor MarketWire.
Han ser en mulighed for, at det kommer mange penge ind senere på epilepsimidlet Bexicaserin, som ses som det førende aktiv, der følger med i handlen. Lundbeck oplyser, at virksomheden ser et topsalg på 1,5-2 mia. dollar svarende til 10,3-13,7 mia. kr.
Lundbeck faldt 0,7 pct. mandag til 48,20 kr.
MÆRSK FÅR KØBSANBEFALING
Mærsk-aktierne indgår igen i analyseuniverset hos Arctic Securities har genoptaget dækning af dem med anbefalingen "køb" og et kursmål på 11.948 kr. ifølge stimater fra Bloomberg News. Mærsks B-aktien steg 3,2 pct. mandag til 10.425 kr. uden selskabsspecifikt nyt.
Trods positive asiatiske aktiemarkeder er udviklingen i Mærsks konkurrenter i Asien uens tirsdag morgen.
VESTAS KURSMÅL HALVERET
Vestas, der faldt 2,9 pct. mandag til 131,95 kr. kan komme yderigere i kursmodvind tirsdag.
Selskabet har fået kursmålet halveret og sænket anbefalingen af finanshuset Redburn. Anbefalingen lyder nu "neutral" mod tidligere "køb" og kursmålet bankes ned til 147,01 kr. fra 296,41 kr. Det viser data fra Bloomberg News.
RBC er noget mere positive. De har dog justeret kursmålet en smule til 222 kr. fra 228 kr. Anbefalingen er uændret "outperform".
NOVO KAN MÅSKE FÅ FOKUS FRA MEDIE
Novo Nordisk er igen kommet i søgelyset i USA, hvor en senator har bedt konkurrencemyndighederne tage et grundigt kig på medicinalselskabets planlagte overtagelse af fabrikker fra Catalent. Sagen er imidlertid misforstået, fremgår det af et mailsvar fra Novo Nordisk. Det skriver Finans.
Novo-aktien faldt marignalt mandag til 820,20 kr.
GENMAB MED DARZALEX-TAL
Genmabs partner amerikanske Johnson & Johnson kommer med regnskab og det inkluderer salgstal for det Genmab-udviklede kræftmiddel Darzalex.
Genmab steg 0,1 pct. til 1605 kr. mandag.
NTG FÅR VLØFTET KURSMÅL
I fondsbørsens yderkant har NTG, der faldt 0,5 pct. mandag til 276,50 kr. fået hævet kursmålet til 420 kr. fra 380 kr. hos Nordea. Anbefalingen er uændret "køb" ifølge Bloomberg.