Aktier/tendens: Yderst stilfærdig åbning i vente med Mærsk og Vestas i hovedrollerne
Det er udsigt til en stille start på året sidste handelsdag på fondsbørsen i København, hvor kun nye ordrer til Vestas og eventuelle nye gebyrer på containerraterne hos Mærsk kan giv lidt bølgeskvulp.
Handlen ventes at blive yderst begrænset, da markedsdeltagerne blot venter på årsafslutning. Det afspejles også i den internationale udvikling, der har været så godt som ikke-eksisterende med minimale udsving i de amerikanske aktier og en mere eller mindre tilfældig blandet udvikling i de asiatiske markeder.
De amerikanske aktier endte torsdag med en marginalt plus i det brede S&P 500-indeks, og den matte stemning fortsætter fredag morgen i Asien, mens de amerikanske aktiefutures handles med små plusser på under 0,1 pct.
Den tyske DAX-future peger i retning af en positiv start i det toneangivende indeks i Frankfurt på 0,1 pct., hvilket kan smitte af i København.
Samlet endte C25 torsdag med en stigning på 0,5 pct. til 1820,84 efter den tiende handelsdag med stigning i træk.
A.P. Møller-Mærsk kan igen komme i søgelyset, mens investorerne forsøger at få et overblik over konsekvenserne af den seneste tids usikkerhed om ruterne gennem Det Røde Hav. Her kan de kommende ratetal for ruterne ud af Shanghai hjælpe.
Efter flere angreb på skibe i Det Røde Hav besluttede Mærsk i sidste uge at omdirigere rederiets skibe, så de skulle sejle uden om Afrika og Suez-kanalen, men nu vil flere af skibene fortsætte deres rute gennem den travle kanal.
Det franske containerrederi CMA CGM annoncerede torsdag, at det indfører gebyrer på fragter, der skal sejles til og fra havne i Det Røde Hav.
Rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en række destinationer verden over, er steget 40,2 pct. til 1759,57. Fire destinationer - Vesteuropa, Middelhavet og den amerikanske øst- og vestkyst tegner for mere end halvdelen af indekset.
Samlet er indekset dermed steget 77 pct. de seneste fem uger og ligger i det højeste niveau siden november sidste år.
Mærsk B-aktien lukkede torsdag i 11.980 kr. efter et drop på 1,7 pct.
VESTAS PÅ DEN GRØNNE GREN
Vindmøllekoncernen Vestas har været på den grønne gren i de seneste mange børsdage, hvor det er strømmet ind med ordrer ikke mindst fra USA.
Årsafslutningen markerer højsæson for nye ordrer, og 2023 kan vise sig at blive et rekordår.
Den seneste opgørelse viser, at Vestas' samlede ordrehøst løber op i 16.467 megawatt i år. Dermed er der bare 1410 megawatt op til rekordåret 2019, hvor Vestas hentede ordrer på sammenlagt 17.877 megawatt. Dertil kommer en række uannoncerede ordrer for fjerde kvartal, som koncernen normalt har i baghånden, når selskabet præsenterer årsregnskab.
Vestas steg torsdag 2,4 pct. til 215 kr.
Novo Nordisk har fået en usædvanlig store opmærksomhed i både danske og udenlandske medier den sidste uges tid.
Topchef Lars Fruenlund blev udnævnt til "Person of the Year" af Financial Times inden jul og the har givet genlyd både i Wall Street Journal og i de danske aviser, der siden har været fulde af artikler om Novo Nordisks opstigen til Europas mest værdifulde selskab.
Det er på trods af den yderst beskedne skandinaviske ledelsesstil set i forhold til internationale koncerners "American Management".
Novo Nordisk sluttede torsdagen handel i 698,20 kr. efter et plus på 0,9 pct.
Høreapparatkoncernen GN må ud og se sig om efter et nyt medlem til topledelsen, efter at Ronica Wang har besluttet at forlade bestyrelsen.
GNs bestyrelse består dermed af formand Jukka Pekka Pertola, næstformand Klaus Holse, Anette Weber, Hélène Barnekow samt medarbejdervalgte medlemmer.
GN steg 0,1 pct. torsdag til 173,50 kr.
Nytåret er tiden for af kåre årets vindere og tabere i C25-indekset på børsen.
Her kommer smykkevirksomheden Pandora efter en tæt kamp med Zealand Pharma ind som årets vinder med en stigning i aktiekursen på 90 pct.
I den modsatte ender ligge Ørsted, hvis aktie er droppet hele 40 pct.
Pandora sluttede torsdag i 927,40 kr. efter et fald på 0,3 pct., mens Ørsted fik et lille plaster på såret med et plus på 0,2 pct. til 375,90 kr.
.\\˙ MarketWire