Aktivistinvestorer forbereder nye angreb mod virksomheder

Udgivet den 01-02-2023  |  kl. 08:54  |  

Aktivistinvestorer forbereder nye angreb på virksomheder. Britiske bestyrelser opfordres til, at væbne sig mod en ny bølge af angreb efter et rekordantal af kampagner mod europæiske selskaber blev registreret i 2022.

Det skriver The Times.

En rapport fra Lazard, der er en investeringsbank, viser, at der blev iværksat 235 nye initiativer af aktivistinvestorer rundt om i verden. En stigning på 36 pct. fra 2021.

Aktivistinvestorerne er frygtet af virksomhederne. De fokuserer på virksomheder, de mener værdisættes for lavt, og køber aktier i dem, for at presse på for at få ændret virksomhedens strategi eller et salg.

Deres kampagner starter ofte bag lukkede døre, og bliver derefter offentlige, når de vil presse virksomhedernes ledere til at leve op til deres krav.

- Aktivisme er ikke bare for aktivister mere. Det er en strategi alle typer investorer benytter sig af, siger Rich Thomas, der er administrerende direktør og leder af rådgivning til europæiske investorer hos Lazard, til avisen.

.\\˙ MarketWire

Frederik Bille Hansen