ALK-Abelló: Nyt forsøg kan sende tablet på markedet i Kina i 2023

Udgivet den 13-01-2020  |  kl. 10:03  |  
Arkiv: Foto

ALK-Abéllo indleder et nyt klinisk fase 3-studie, der ventes at reducere udviklingsomkostninger og tidshorisonten for markedsføringen af SLIT-tabletten i Kina signifikant.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse mandag morgen.

Når studiet sit endemål, kan det betyde en lancering af tabletvaccinen mod husstøvmideallergi allerede i 2023. Studiets design ventes således at kappe flere år af udviklingsprogrammet, oplyser ALK.

Det nye studie omfatter omkring 200 patienter og erstatter et noget større studie.

Deltagerne i studiet er i færd med at blive rekrutteret i Kina og vil få en behandling over 24 uger. Herefter vil deltagerne rejse til Wien, hvor de vil eksponeret mod husstøvmideallergener i et kontrolleret miljø, så behandlingseffekten kan fastlægges.

Det kinesiske marked for behandling af husstøvmideallergi er ifølge ALK potentielt verdens største. Over 75 mio. kinesere har husstøvmideallergi og kun omkring 300.000 er i behandling med en allergivaccine, oplyser ALK.

Selskabet driver i øjeblikket en mindre forretning i Kina med primært injektionsbaserede vacciner og diagnostiske produkter.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder