Alm. Brand Bank - Rente- og Valutakommentar

Udgivet den 23-09-2005  |  kl. 08:50  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Alm. Brand Bank dagens kommentarer til markedet:

Obligationer:
Torsdagens marked var midt på dagen igen i nyt territorium, med en 10-årig rente i 2,96%, da den var på sit laveste. Kursspændet mellem 4 stat 15 og 4 real 2035 sluttede dagen i 9,54, og det 10-årige rentespænd mellem Danmark-Tyskland endte dagen i –0,09%, idet den danske 10-årige statsrente er lavere end den tyske. I USA bliver markedet drevet frem af frygten for den næste orkan Rita, som har påvirket olieprisen og dermed også renterne. Markedet virker besat af tanken om endnu en katastrofe og glemmer, at det er orkan-sæson, og at det ikke tidligere var anledning til store korrektioner i rente-markedet. På tal-fronten var det eneste af interesse arbejdsløshedstallene, som var en smule lavere end ventet dog stadig de højeste i 2 år. Det sammen med at de ledende indikatorer blev lavere end ventet ville i et normalt markedet have ført til markant lavere renter, men tallene vægtes mindre i kølvandet på Katrina. I Tyskland er der stadig ingen afklaring på det tyske valg og markedet er stadig afventende og ser frem til en snarlig løsning.

Valuta:
Rita taber farten på vej ind imod kysten og det ser på nuværende tidspunkt ud til, at den går forbi Houston. Rita er igen klassificeret som en kategori 4 storm (på en skala fra 1-5), og bliver måske nedgraderet til en kategori 3, når den rammer land. Cirka 30% af USA’s raffinaderikapacitet er lukket, og næsten lige så meget af olieproduktionen er lukket efter den sidste storm Katrina. Der er derfor yderligere risiko for, at benzinpriserne bliver presset opad de næste par dage - men alt afhænger af hvilken vej Rita tager over USA og om den rammer Houston og raffinaderierne. På baggrund af de (trods alt) positive meldinger omkring orkanen, er olieprisen faldet siden i går og handler omkring $ 66,10 her til morgen. EUR/USD gik igennem vigtige niveauer, og vi handler her til morgen EUR/USD omkring 1,2150 niveauet (DKK 6,1380). GBP blev svækket i går på rygter om, at BP vil købe et spansk olieselskab "Repsoltil" omkring 35 mia. EUR. Med til at svække GBP var også et svagere end ventet tal fra den britiske fremstillingssektor. Der er folkeafstemning på søndag i Schweiz om personers frie bevægelighed mellem Schweiz og de ti nye EU-lande. Bank of Japans Fukui sagde i går, at centralbanken ikke har travlt med at afslutte den ultralempelige pengepolitik. USD/JPY handler her til morgen i niveauet omkring 111,60. Hu fra Peobles Bank of China sagde i går, at centralbanken på sigt i højere grad vil lade markederne bestemme værdien af CNY. Som skrevet i går, starter G7-landenes møde i dag, hvor der forventes at blive diskuteret Kinas første skridt mod større valutafleksibilitet samt oliepriserne. I Skandinavien viste de reviderede BNP fra Sverige fra det første halve år en lidt højere vækst end de første offentliggjorte tal. Her til morgen handler vi SEK/DKK 79,72 og NOK/DKK 95,82 niveauet. I Mexico ventes centralbanken at lempe pengepolitikken i dag, efter at inflationen på det seneste har været aftagende. Forventningerne i markedet er, at renten sænkes med 0,25% til 9,25%

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

13:08 Valuta: Yen nær interventionsniveau
12:26 Europa/aktier: Svenske banker sender sektor ned - chipaktier i optur i positivt marked
11:44 Obligationer/middag: Renten stiger ekstra efter tyske tal
11:35 Aktier/middag: DSV og bankerne får høvl - Novo er med til at trække i rødt
10:37 Topchef: DSV har taget markedsandele på tværs af forretningen
10:18 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:03 DSV-aktien falder tungt: Skuffelse over aktietilbagekøb og indtjening vurderer analytiker
10:02 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:01 Topchef i Ringkjøbing Landbobank: Pres på enkelte kundegrupper trods stærk kreditkvalitet
09:39 Danske bankaktier dykker efter skuffende regnskaber fra Handelsbanken og SEB
09:22 Ringkjøbing Landbobank-topchef: Kurs mod toppen af prognosen efter stærkt kvartal
09:10 Aktier/åbning: DSV's driftsskuffelse gør ondt - aktien trækker C25 ned
09:10 Fransk NKT-konkurrent rammer plet med omsætningen i første kvartal
09:01 Nordea ser solid fremgang for dansk økonomi og spår lavere renter
08:50 Zealand Pharma får gevaldigt kursmålsløft hos Nordea
08:43 Obligationer/åbning: Renterne stiger fra start efter amerikansk vending
08:31 DSV OVERBLIK Q1: Lavere priser på fragt rammer driftsindtjeningen
08:25 DSV-aktien kan falde lidt fra start men positivt med stigende volumener og markedsandele
08:23 Carlsbergs store hollandske rival vokser mere end ventet
08:01 Aktier/tendens: DSV og banker i fokus på regnskabstung dag med positive fortegn