Ambu A/S: Delårsrapport for 2. kvartal 2017/18 og for halvåret (1. oktober 2017 - 31. marts 2018)

Udgivet den 07-05-2018  |  kl. 06:06  |  

Med en organisk vækst i 2. kvartal på 15% er Ambu godt på vej imod Big Five 2020-målsætningerne med tilfredsstillende bruttoavance og indtjening. Forventningerne til årets organiske vækst i lokal valuta opjusteres.


Vi har et stærkt momentum i hele vores forretning, hvor Visualisation for halvåret vokser med 49% og Anaesthesia og PMD sammenlagt med 4%. Vi lykkes med vores initiativer både i Europa, USA og Asien med vækstrater på henholdsvis 14, 16 og 16%. Den høje, tocifrede vækst igennem mange kvartaler har transformeret Ambu og skaleret vores indtjening, så bruttoavancen i 2. kvartal er 60,5% og EBIT-marginen 24,0%. Begge resultater er rekorder for Ambu. Vi har nu arbejdet med Invendo - vores seneste opkøb - i henved seks måneder, og vi er positive med hensyn til at lancere en fuld portefølje af mave-tarm-produkter til engangsbrug inden udløbet af vores strategiperiode i 2020 og derved skabe yderligere potentiale for vækst. På den korte bane betyder det solide resultat for halvåret, at vi opjusterer forventningerne til den organiske vækst i lokal valuta for helåret, siger adm. direktør Lars Marcher.

Hovedpunkter

Omsætningen i 2. kvartal blev 651 mio. kr. med en vækst på 15% i lokal valuta og 6% i danske kroner. For halvåret blev væksten 14% i lokal valuta og 7% i danske kroner. Forskellen mellem vækst i lokal valuta og danske kroner skyldes, at DKK og EUR er styrkede over for USD. For 2. kvartal bidrog forretningsområdet Anaesthesia med 8% vækst, Visualisation med 43% og PMD (Patient Monitoring & Diagnostics) med 3% opgjort i lokal valuta. For halvåret har væksten været 4% i Anaesthesia, 49% i Visualisation og 3% i PMD. Europa bidrog med en vækst på 14%, Nordamerika med 16% og Resten af Verden ligeledes med 16%. For halvåret er væksten på 13% i Europa, 16% i Nordamerika og 14% i Resten af Verden. Salget af endoskoper blev 145.000 styk i 2. kvartal og 249.000 for halvåret. Styksalget er dermed øget med henholdsvis 53% og 62% i forhold til sidste år. For kvartalet blev bruttomarginen 60,5% (55,6%) svarende til en forbedring på 4,9%-point. For halvåret blev bruttomarginen 59,4% (54,8%). De samlede kapacitetsomkostninger blev i kvartalet 238 mio. kr. (220 mio. kr.) svarende til en stigning på 8% medregnet driftsomkostninger i Invendo samt øgning af salgsstyrken i USA. For halvåret øgedes kapacitetsomkostningerne med 9%. EBIT for kvartalet blev herefter 156 mio. kr. (121 mio. kr.) med en EBIT-margin på 24,0% (19,7%) og for halvåret 247 mio. kr. (186 mio. kr.) og 20,5% (16,5%). For kvartalet såvel som for halvåret er EBIT-marginen således øget med 4,0%-point. Arbejdskapitalen i forhold til omsætningen er forbedret og udgør nu 22% (23%) opgjort på løbende 12 måneders omsætning. Frie pengestrømme før køb af virksomheder blev for kvartalet 22 mio. kr. (51 mio. kr.) og for halvåret 58 mio. kr. (94 mio. kr.). De lavere frie pengestrømme skyldes blandt andet øgede investeringer herunder i Invendo. På baggrund af det gode resultat for 2. kvartal opjusteres forventningerne til den organiske vækst i lokal valuta for 2017/18 fra i niveauet 13% til i intervallet 14-15%. Forventningerne til EBIT-margin og de frie pengestrømme fastholdes.

Telefonkonference afholdes i dag, 7. maj 2018, kl. 11.00 (CET). Deltagere bedes ringe 5 minutter før konferencens start på tlf. +45 3544 5580. Konferencen kan følges via www.ambu.com/webcastQ22018 og holdes på engelsk. Præsentationen kan downloades umiddelbart før konferencen via samme link.

 

Kontakt
Lars Marcher, adm. direktør, tlf. +45 5136 2490, e-mail: lm@ambu.com

Ambu A/S
Baltorpbakken 13
2750 Ballerup
Tlf. +45 7225 2000
CVR-nr.: 63 64 49 19
www.ambu.com

Selskabsmeddelelse nr. 30 2017_18


This announcement is distributed by Nasdaq Corporate Solutions on behalf of Nasdaq Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: Ambu A/S via Globenewswire

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
11:07:01

 
0,00%
 
11:07:01

 
0,04%
 
11:07:01

 
0,00%
 
11:07:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder