Ambu/Sydbank: Sænker anbefaling til "hold" fra "køb"

Udgivet den 08-01-2019  |  kl. 12:30  |  
Arkiv: Foto

Sydbank har efter den senere tids stærke kursudvikling i medicovirksomheden Ambu valgt at sænke anbefalingen af aktien til "hold" fra tidligere "køb".

- Ambu-aktien er steget 39 pct. siden 21. november 2018, hvor vi indledte analysedækningen af Ambu-aktien med en købsanbefaling. Dermed har Ambu i perioden outperformet det danske aktiemarked markant, skriver senioranalytiker Søren Løntoft Hansen fra Sydbank i et notat.

Han vurderer, at den nuværende aktiekurs nu indregner nogle væsentligt mere positive indtjeningsforventninger, men at det også er sandsynligt, at Ambu kan indfri indtjeningsforventningerne - eller potentielt overgå dem.

I forhold til det kommende regnskab for første kvartal af 2018/19 peger han dog på muligheden for en skuffelse. Det er et mindre kvartal end de øvrige tre, og i denne omgang venter analytikeren ikke umiddelbart en opjustering af helårsprognosen, som investorerne ellers blev forkælet med ved alle tre kvartalsregnskaber i 2017/18.

- Udsigten til et dæmpet kvartal og fraværet af opjusteringer af helårsprognosen kan skuffe investorerne. Vi ser på den baggrund større risiko for skuffelser i forbindelse med regnskabet for første kvartal end det modsatte. Det maner til forsigtighed, skriver Søren Løntoft Hansen.

Med udgangspunkt i den nuværende aktiekurs vil analytikeren også gerne se flere beviser på, at endoskop-markedet gradvist vil konvertere mod engangsendoskoper - især inden for duodenum-endoskopi.

- Vi minder dog om, at selv ganske små ændringer i penetrationsraten på markedet for endoskoper i de kommende år giver markante ændringer i værdiansættelsen af Ambu. Vi forventer derfor fortsat enorme kursudsving i Ambu-aktien fremadrettet, skriver analytikeren.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Downgrade❯  Research❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,79%
 
09:21:01

 
7,73%
 
09:21:01

 
4,22%
 
09:21:01

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder