Amerikansk storbank overrasker med større overskud end ventet

Udgivet den 14-07-2020  |  kl. 15:02  |  

Den amerikanske storbank Citigroup leverede i modsætning til kollegaen Wells Fargo bedre end ventet i andet kvartal.

Banken rapporterede et overskud per aktie på 50 cent per aktie mod ventet 32 cent i følge estimater indsamlet af Bloomberg.

De samlede indtægter blev i kvartalet på 19,8 mia. dollar mod forventninger ifølge Factset på 19,1 mia. dollar.

Tab og hensættelser på udlån i kvartalet blev på 7,9 mia. dollar, grundet den usikkerhed der er til makroøkonomien i anledning af udbruddet af coronavirus.

Bankens samlede tab og hensættelser er dermed 26,4 mia. dollar ved udgangen af kvartalet, hvilket svarer til knap 3,9 pct. af bankens samlede udlån. Ved udgangen af andet kvartal sidste år var de samlede hensættelser "blot" 12,5 mia. dollar eller godt 1,8 pct. af bankens samlede udlån.

Aktien steg umiddelbart i formarkedet, men en halv times før åbningen af aktiemarkedet i USA ligger aktien 0,8 pct. lavere i 51,80 dollar.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder