Amerikansk tøjproducent skifter topchef og sænker forventninger
Den amerikanske tøjproducent VF Corporation skifter ud i toppen af selskabet og sænker forventningerne til 2023, hvor efterspørgslen ventes at dale.
VF Corporation råder over mærkerne Vans, The North Face, Timerland og Dickies, der er populært streetwear-tøj, men som selskabet forventer at sælge mindre af til næste år, end det tidligere var forventet.
Det er store lagerbeholdninger hos forhandlerne og faldende købelyst hos særligt de nordamerikanske forbrugere, der får selskabet til at nedjustere forventningerne til det kommende år, fremgår det af en meddelelse.
VF Corporation forudser en stigning i omsætningen på 3-4 pct. næste år mod en tidligere forventning om en vækst på 5-6 pct. i faste valutakurser.
Selskabet oplyser desuden, at topchef og formand Steve Rendle har besluttet at gå på pension, og derfor har selskabet fundet afløsere i egne rækker.
Han overlader roret til Benno Dorer og Richard Carruci, der deler opgaverne mellem sig og bliver henholdsvis midlertidig administrerende direktør og formand for det amerikanske selskab.
Aktien falder 6,7 pct. i formarkedet.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›