Amerikanske Adobe falder på AI-bekymringer - aktien dykker frem mod handelsstart
Adobe, der blandt andet er kendt for sin software til redigering af tekst og billeder, går umiddelbart en sølle dag i møde på Wall Street.
Det er bekymringer for, at selskabet ikke evner at gøre sig inden for AI, kunstig intelligens, der presser aktien, efter et sent regnskab onsdag med en skuffende prognose for det nye regnskabsår 2024/25, skriver Bloomberg News.
I forbindelse med tal for det skæve fjerde kvartal kunne Adobe berette, at man venter at nå et salg på 23,30-23,55 mia. dollar i 2024/25, men det når ikke helt forventningen på Wall Street, hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde regnet med 23,78 mia. dollar.
Forventningen til overskuddet per aktie ses samtidig lande 20,20-20,50 dollar, mens konsensus her lød på 20,52 dollar.
Adobe afsluttede ellers det gamle regnskabsår på et højere niveau end ventet.
Og det får nogle analytikere til at sætte spørgsmålstegn ved prognosen og påpege, at den måske er for konservativ.
Adobe falder 10,9 pct. i det amerikanske formarked til en kurs på 489,83 dollar.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›