Analytiker: Nye toldsatser mellem USA og Kina vil næppe ryste markedet

Udgivet den 22-08-2018  |  kl. 11:40  |  
Arkiv: Foto

I denne uge træder nye toldsatser i kraft, og Kina har allerede sagt, at landet vil svare igen én til én.

Chefanalytiker i Danske Bank Allan von Mehren noterer sig, at markederne næppe vil reagere kraftigt på denne uges toldsatser, samt at der ikke er de store forventninger til de kommende forhandlinger mellem de to lande, men at handelskrigen kan have konsekvens på længere sigt.

- Handelskrigen kan godt komme tilbage som tema og ramme markederne, hvis told på kinesiske varer for yderligere 200 mia. dollar bliver en realitet i slut september eller oktober. Timingen er dog lidt uklar, da der er en høringsperiode i USA, og der vil gå lidt tid fra den er overstået, til toldsatserne måtte træde i kraft, skriver Allan von Mehren i en kommentar.

Han noterer sig, at markedet ikke kommer til at reagere kraftigt på de nye forhandlinger, fordi der ikke er tale om reelle forhandlinger, men mere er en måde at se hinanden an på. Sidste gang parterne forhandlede, var det ledende politikere fra hver side, som deltog.

- Det er mere en afsøgning af, om der er basis for, at de rigtige forhandlinger kan genoptages. Det er også illustreret af, at det kun er forhandlere på forholdsvist lavt niveau, der deltager, skriver Allan von Mehren.

Han vurderer også, at rivaliseringen mellem USA og Kina er kommet for at blive, og han ser ingen tegn på, at Kina vil komme USA's præsident, Donald Trump, i møde, da landet ser Trumps politik som et forsøg på at holde Kina nede.

Han noterer sig, at Kina har imødekommet en række af Trumps krav - herunder et øget køb af amerikanske produkter for 70 mia. dollar.

/ritzau/FINANS

Patrick Solberg

Tags:  Research❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,45%
 
15:39:01

 
9,21%
 
15:39:01

 
4,50%
 
15:39:01

 
1,69%
 
15:39:01

 
1,02%
 
15:39:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder