A&O Johansens bundlinje skrumper i udfordrende år

Grossistvirksomheden A&O Johansen kan lægge et udfordrende år bag sig, hvor både drift og bundlinje skrumpede trods en let stigende omsætning.
- Vi forventede, at 2024 ville blive et udfordrende år, og vores forventninger viste sig at være rigtige. Geopolitisk og økonomisk usikkerhed hæmmede efterspørgslen, oplyser A&O Johansen i sit regnskab.
Omsætningen endte i 2024 på 5,43 mia. kr., som var en stigning fra 5,26 mia. kr. året forinden. Omvendt skrumpede driftsresultatet, EBITDA, til 366 mio. kr. fra 405 mio. kr. året før.
- Lavere markedsaktivitet førte til hård konkurrence. Derudover så vi ændret forretningsdynamik med en betydelig kundekonsolidering og endda mindre projekter, der gik i prisforhandlinger, hvilket øgede presset på marginerne, skriver selskabet i regnskabet.
- I lyset af det udfordrende marked er vi tilfredse, lyder det videre med henvisning til driften.
Samtidig faldt overskuddet til 163 mio. kr. 206 mio. kr. i 2023, og det er ifølge selskabet langt fra planerne.
- Indtjeningen i 2024 kom ikke tæt på vores langsigtede ambitioner, skriver A&O.
VENTER BEDRE 2025
Allerede i 2025 forudser selskabet imidlertid, at tallene skal op. Brdr. A&O venter i 2025 et resultat før skat i niveauet 235-275 mio. kr.
Samtidig ventes en omsætning på 5,80-6,10 mia. kr. og et driftsresultat, EBITDA, på 410-450 mio. kr.
Ifølge selskabet er der udsigt til en samlet moderat markedsvækst på 2-5 pct. i 2025.
Tal fra A&O Johansens årsregnskab for 2024:
Mio. kr. | Q4 24 | FY 2024 | FY 2023 |
Nettoomsætning | 1550,4 | 5429,3 | 5261 |
EBIT | 90,6 | 246,1 | 292,2 |
Resultat før skat | 80,0 | 210,0 | 261,8 |
Nettoresultat | 61,5 | 163,4 | 206,1 |
Udbytte per aktie (kr.) | - | 3,0 | 3,75 |
A&O Johansens forventninger til 2025:
Mio. kr. | Ved FY 2024 |
Omsætning | 5800-6100 |
EBITDA | 410-450 |
Resultat før skat | 235-275 |
.\\˙ MarketWire
Tags: Report❯ Shares❯ main text❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1179
- næste ›