Archer-Daniels-Midlands indtjening for fjerde kvartal overrasker

Udgivet den 26-01-2023  |  kl. 13:29  |  

Archer-Daniels-Midland, som er en amerikansk fødevarebearbejdnings- og råvarehandelsvirksomhed, har for fjerde kvartal opnået resultater, der overrasker analytikerne.

Omsætningen landede på 26,23 mia. dollar, hvor analytikerne havde forventet 25,34 mia. dollar, mens den justerede indtjening endte på 1,93 dollar per aktie mod Bloomberg News' analytikerestimat på 1,66 dollar per aktie.

Udover de pæne tal bragte regnskabet også en øget kvartalsvis dividende med sig på 0,45 dollar per aktie, hvilket er en stigning på 12,5 pct. fra før. Det er nu 50. år i træk, at selskabet øger sin udbyttebetaling til aktionærerne.

Aktien stiger 1,2 pct. til 86,62 dollar i det amerikanske formarked.

.\\˙ MarketWire

Peter Søndergaard Rasmussen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯