Asien: Aktiebørser uden ensartet retning

Udgivet den 16-05-2019  |  kl. 06:52  |  

Investorerne på de asiatiske aktiemarkeder har svært ved at finde fælles fodslag torsdag.

Onsdagens stigninger på Wall Street er afløst af fald i futuresmarkedet, mens de seneste meldinger fra den amerikanske præsident, Donald Trump, der har reduceret bekymringerne både om den amerikansk-kinesiske handelskrig og spændingerne i det transatlantiske handelsforhold, er afløst af et de facto forbud mod Huawei Technologies i USA, da virksomheden ikke længere kan erhverve komponenter og teknologi fra amerikanske firmaer uden regeringens godkendelse.

- Der har været et stigende modsætningsforhold mellem asiatiske markeder og amerikanske markeder i løbet af de sidste seks måneder. De amerikanske markederne blev støttet af præsident Trump og den mulige tilbagetrækning af autotariffer for både Europa og Japan, men i virkeligheden er asiatiske markeder hæmmet af, at han ikke opgiver handelskrigen mod Kina, siger handelschef Nick Twidale fra Rakuten Securities Australia i Sydney til Reuters.

MSCI's bredeste indeks for aktiemarkederne i Asien/Stillehavet uden for Japan ligger kort før klokken seks med et minus på 0,2 pct.

I Tokyo tynger en styrkelse af yen de finansielle markeder. Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, viger 0,7 pct., og det bredere Topix-indeks falder 0,6 pct.

I Kina er der mere optimisme at spore. Shanghai Composite-indekset stiger 0,3 pct., og CSI 300-indekset øger 0,2 pct.,

Hongkongs Hang Seng-indeks stiger samtidig 0,2 pct.

Blandt de øvrige markeder ligger Taiwans Taiex-indeks med et minus på 0,3 pct., og Kospi-indekset i Seoul dropper 0,8 pct., mens Singapores Strait Times-indeks stiger 0,1 pct.

Sydneys ASX-indeks slutter dagen med et plus på 0,3 pct.

De store amerikanske aktiefutures ligger med fald på 0,3-0,5 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,7
Topix -0,6
Hongkongs Hang Seng +0,2
China Shanghai Composite +0,3
China CSI 300 +0,2
Taiwan Taiex -0,3
Sydkoreas Kospi -0,8
Indiens BSE Sensex +0,2
Singapores STI +0,1
Sydney ASX 200 +0,3

Indeksværdi klokken 06.15.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,42%
 
13:03:01

 
6,48%
 
13:03:01

 
2,24%
 
13:03:01

 
2,17%
 
13:03:01

 
0,39%
 
13:03:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder