Asien: Amerikanske futures forlænger de gode takter

Udgivet den 16-01-2018  |  kl. 06:47  |  

De asiatiske aktier fortsætter de gode takter tirsdag morgen, efter tegn på at nye stigninger vil ramme Wall Street, når det amerikanske aktiemarked genåbner efter den lange weekend senere tirsdag.

MSCI's brede aktieindeks for Asien-Stillehavsområdet uden for Japan stiger 0,4 pct.

I Japan er der også gevinster tirsdag, i takt med med at forventninger til en stærk virksomhedsindtjening underbygger tendensen.

Eksportørerne får et pusterum af en styrket dollar, der har vendt de seneste dages svækkelse mod yen.

- Aktiekurserne er tilbøjelige til at svinge med valutakurserne, siger analytiker Toshihiko Matsuno fra SMBC Nikko Investment i Tokyo til AFP.

Handlerne har øjnene fokuseret på 110,18 yen per dollar, der er den kurs, som de japanske virksomheder har brugt som reference i decembers udgave af Bank of Japans Tankan-rapport.

Toyota Motor Corp stiger 0,5 pct., og Nissan Motor Co. øger 0,3 pct.

Nikkei-indekset stiger 1,0 pct., og det bredere Topix-indeks ligger med plus på 0,5 pct.

De kinesiske børser følger godt med. Shanghai Composite stiger 0,4 pct., og CSI 300-indekset øger 0,5 pct., mens Hongkongs Hang Seng handles hele 1,0 pct. højere.

Blandt de øvrige markeder lukker Taiwans Taiex-indeks med en gevinst på 0,3 pct., og Sydkoreas Kospi-indeks øger 0,6 pct., mens Singapores Strait Times-indeks ligger med et plus på 0,1 pct.

Sydneys ASX-indeks slutter dagen med et tab på 0,5 pct.

De amerikanske futures ligger med stigninger på 0,3 pct. i S&P 500 og 0,7 pct. i Dow Jones tirsdag morgen.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +1,0
Topix +0,5
Hongkongs Hang Seng +1,0
China Shanghai Composite +0,4
China CSI 300 +0,5
Taiwan Taiex +0,3
Sydkoreas Kospi +0,6
Indiens BSE Sensex -0,1
Singapores STI +0,1
Sydney ASX 200 -0,5

Indeksværdi kl. 6.20.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:02

 
0,00%
 
19:42:01

 
-0,75%
 
16:50:02

 
0,00%
 
19:42:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder