Asien: Investorerne vender langsomt tilbage til markedet - NY

Udgivet den 27-09-2022  |  kl. 06:38  |  

De asiatiske aktier har tirsdag stabiliseret sig efter flere dage med store kursfald. Men nervøsiteten er udtalt efter de store udsving i de finansielle markeder med markante rentestigninger og valutaravage.

- De japanske aktier stiger efter et fald på mere end 1200 point i de foregående tre sessioner, siger analytiker Toshiyuki Kanayama fra Monex i Tokyo til AFP.

MSCI's bredeste indeks for Asien og Stillehavsområdet uden for Japan viger 0,1 pct.

Samtidig peger det amerikanske future-marked på stigninger omkring 0,6-0,8 pct. i de tre store amerikanske aktieindeks, når markedet åbner i New York senere på dagen.

I Tokyo vender investorerne tilbage til markedet efter mandagens udsalg.

- Nogle investorer søger efter udbyttebetalinger, siger Mizuho Securities i Tokyo ifølge AFP.

Nikkei 225-indekset stiger 0,6 pct., og Topix-indekset øger 0,7 pct.

De kinesiske investorer på fastlandet holder en forholdsvis lav profil.

Shanghai Composite og CSI 300 stiger henholdsvis 0,3 pct. og 0,2 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks dropper 1,1 pct.

Blandt de øvrige asiatiske børser er Taiwans Taiex-indeks i plus med 0,1 pct., mens Kospi-indekset i Seoul dropper 0,6 pct., og Singapores Straits Times-indeks falder 0,6 pct.

Det australske ASX-indeks i Sydney står til at lukke med en gevinst på 0,3 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,6
Topix +0,7
Hongkongs Hang Seng -1,1
China Shanghai Composite +0,3
China CSI 300 +0,2
Taiwan Taiex +0,1
Sydkoreas Kospi -0,6
Indiens BSE Sensex +0,3
Singapores STI -0,6
Sydney ASX 200 +0,3

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯