Asien: Kraftig modreaktion med massive stigninger i Tokyo

Udgivet den 06-08-2024  |  kl. 06:32  |  

Mandagens voldsomme kursfald på de asiatiske aktiemarkeder er vendt til kraftige stigninger tirsdag, hvor investorerne får store del af gårsdagens massive tab tilbage.

Markedet i Tokyo åbnede med stigninger på over 10 pct., efter mandagens største enkeltdagsnedtur siden "black monday" i 1987. Også markederne i Taipei og Seoul, der begge blev hårdt ramt mandag, følger med.

Den japanske premierminister, Fumio Kishida, har været på banen tirsdag i et forsøg på at berolige markederne, der har haft Japan som epicenter for den kraftige volatilitet.

- Aktiemarkedet har bevæget sig igen i dag, og jeg tror, det er vigtigt at bedømme situationen roligt. Vi vil fortsat overvåge situationen med en høj prioritet, og udføre den økonomiske og finanspolitiske styring i tæt samarbejde med Bank of Japan, lyder det fra Kishida.

De japanske finansministerium vil mødes med Bank of Japan og det japanske finanstilsyn senere tirsdag for at gennemgå og bedømme udviklingen.

Det er dog langt fra sikket, at investorerne tager Kishidas bemærkninger til efterretning, og ifølge Nomura Securities vil den høje volatilitet sandsynligvis fortsætte i denne uge.

- Dagens stigninger kan forklares med én sætning: "et teknisk rebound" efter det kraftige fald, vurderer Nomura Securities ifølge AFP.

Også mæglerfirmaet Monex i Tokyo forventer, at den nervøse handel fortsætter.

- Markedet starter markant højere, og det bør udvikle sig til et naturligt rekyl efter gårsdagens fald, noterer Monex ifølge AFP.

MSCI's APEX 50-indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 3,0 pct.

Samtidig indikerer de amerikanske aktieindeksfutures stigninger i New York i størrelsesordenen 1,0-2,1 pct. i de tre store aktieindeks,når markedet åbner senere tirsdag.

I Tokyo er det de chip-relaterede aktier, der fører an i stigningen. Tokyo Electron siger over 16 pct., Advantest øger 14,5 pct., og den AI-fokuseret startup-investor SoftBank Group stiger 9,3 pct.

Nikkei indekset ligger 9,8 pct. højere, og Topix-indekset øger 9,7 pct.

I Taiwan stiger Taiex-indekset 3,4 pct., og Kospi indekset i Sydkorea øger 4,3 pct., mens Singapores Strait Times falder 0,9 pct.

De kinesisk aktieinvestorer står på sidelinjen og holder sig fri af de volatile udsving.

Shanghai Composite-indekset stiger 0,1 pct., og CSI 300 viger 0,2 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks ligger med et plus på 0,4 pct.

ASX-indekset på børsen i Sydney står til at lukke med en gevinst på 0,5 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +9,8
Topix +9,7
Hongkongs Hang Seng +0,4
China Shanghai Composite +0,1
China CSI 300 -0,2
Taiwan Taiex +3,4
Sydkoreas Kospi +4,3
Indiens BSE Sensex +2,8
Singapores STI -0,9
Sydney ASX 200 +0,5

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Småsurt europæisk indeks oven på forventet rentenedsættelse fra ECB
17:10 Torsdagens obligationer: Rentehop efter Lagarde-tale oven på rentenedsættelse
17:07 Nationalbanken kører i samme rille som ECB: Sænker renten med 25 basispoint
17:07 Torsdagens aktier: Zealand Pharma trumfede i rødt marked
16:22 ALK får godkendt husstøvmidetablet til børn: De første lanceringer er på vej
16:02 ECB-chef om stor rentenedsættelse: Det var oppe at vende
15:41 USA/åbning: Adobe falder tungt på AI-panderynker i rødt marked
14:48 Økonomer: ECB på vej med flere rentenedsættelser i lyset af "ganske jammerlige nøgletal"
14:41 ECB varsler vækst i slæbesporet flere år frem: Skruer ned for estimaterne
14:36 Amerikansk ledighedstal hopper til vejrs
14:31 ECB varsler vækst i slæbesporet flere år frem: Skruer ned for estimaterne
14:24 USA/tendens: Adobe tager negativt fokus inden ventet rød handelstart
14:22 ECB indfrier forventningerne: Sænker renten for fjerde gang på stribe
13:33 Mærsk sænket til "neutral" af Bank of America
13:25 Kina vil øge væksten med mere stimulus og rentenedsættelser
13:20 Amerikanske Adobe falder på AI-bekymringer - aktien dykker frem mod handelsstart
12:59 Europa/aktier: Småsurt europæisk indeks forud for rentemelding fra ECB
12:14 Obligationer/middag: Små rentestigninger forud for rentemelding fra ECB
11:51 Aktier/middag: Zealand Pharma topper i ellers rødt C25 forud for rentemelding fra ECB
11:01 Sidste uges stigning i prisen for containerfragt var en enlig svale